Kvinden og Skylden


4 år siden 4 kommentarer Kortprosa alene flugt sindet

1Nætter med lys
Dage svinder ind i nætter · mine tanker lyser op · - mikrokorte glimt... [...]
Digte
23 dage siden
2To slags stjerner
Stjernenætter · Mørket fylder · og det brydes · lyset når mine øjne · og ... [...]
Digte · eventyr, anderledes, accept
4 måneder siden
1Haiku
Solen mod min hud · farve og livskraft mødes · forårs lyse rum
Digte
4 måneder, 10 dage siden
1Haiku
Angsten slippes fri · gnaver sig ind i sindet · dræbes af lyset
Digte
4 måneder, 10 dage siden
1Haikudigt
En stille sommer · smerterne er langt borte · tid er forsvundet · Bakke... [...]
Digte
4 måneder, 16 dage siden
2Frihedsdrømme
Jeg mærker vinden · hud og hår vækkes til live · og drømmene fødes · de... [...]
Digte · angst, selverkendelse, samfund
4 måneder, 20 dage siden
3Haiku
De hvide bjerge · isnende kold blå himmel · tankeflugt igang
Digte
1 år, 7 måneder siden
3Haikudigt
Musik til krigen · Stalinorglernes brusen · symfoni i mol
Digte
2 år siden
2Haiku
Valmuen gløder · bierne summer af liv · intet er evigt
Digte
2 år siden
1Haiku
Når Jorden ånder · og sjælekroppen elsker · lever mennesket
Digte
2 år siden
4Haiku
To sommerfugle · skønhed og tusind farver · døden er borte
Digte
2 år siden

Puls: 9,4

Publiceret: 1
Afgivet: 2
Modtaget: 2
Niels Engdal (f. 1954)
Amalie tænkte på at stoppe, men fortsatte alligevel med at løbe.Hun turde ikke andet. Det her drejede sig om sundhed - der skulle renses ud i systemet. Hendes succes i livet skulle fortsætte. Jobbet som lærer i skolen kørte på skinner. Hun var populær hos børnene og deres forældre - det samme gjaldt kollegerne. Amalie forstod at SPILLE SPILLET. Hun var dygtig, altid forberedt, flexibel, og innovativ som bare fanden. Hun gjorde alt for at undgå ridser i facaden, som ikke måtte begynde at krakelere, Så ville revnerne bare blive større og dybere, og efterhånden vise (udstille) al den angst og frustration, som lå lige under facaden - sammen med et selvværd, som var mindre end et sandkorn, og lige så farveløst.

Amalie løb hurtigere, mens hun utålmodigt ventede på endorfinenernes eksplosion i hjernen. Eksplosionen, belønningen, kom ikke, men derimod en udmattelse, som pakkede hende ind i et grumset mørke. Benene blev slappe og hun faldt tungt ned på skovstien.

Det var blæsten, som vækkede Amalie. Hun skuttede sig og sad lidt og mærkede efter i kroppen. Den var vist ok. Amalie rejste sig, gik længere ind i skoven, lyttede til stilheden. Hun standsede brat, da hun fik øje på SHELTEREN. Uden at tænke over det, gik Amalie den korte vej hen til shelteren, kravlede ind i det åbne rum, hvor hun lagde sig ned på de rå brædder. Lukkede øjnene. Amalie var døsig og underlig taknemmelig for at hendes krop fungerede, Tiden forsvandt for Amalie. En slags film med mange og hurtige billeder førte hende tilbage til dengang, da hendes familie mistede Emma. Et billede, i widescreen og mættede farver, omsluttede Amalie. Hun og søsteren cyklede sammen på en stille vej. De kørte i slalom i store halvcirkler. De så ikke lastvognen, som i et splitsekund ramte Emma. En lille livløs krop, ansigtet var smurt ind i blod. Åbne øjne med et tomt blik.

Tiden efter Emmas død var et liv uden lyde. Stilheden var der altid. Faderen og moderen var 2 skygger, som bevægede sig rundt i husets mørke rum, opretholdt livet. De sagde ikke at det var Amalies skyld, det med Emma. Eller det modsatte.
   Amalie havde grædt. Forældrene trøstede hende, uden at trøste. De kunne ikke. Amalie begyndte at drømme sig tilbage til den tid, hvor solen altid skinnede, og hvor hun legede med de andre børn på vejen. Dengang var verden eventyrlig og farlig, men den VAR TIL for Amalie og hendes venner.

Illusionerne forsvandt. En kold og usynlig hånd greb om Amalies sind. Hun mærkede angsten, men gjorde sig hård, og lod hverken forældrene eller andre komme ind i hendes verden. Den skulle være urørlig, overskuelig og uden farver.

Nu lå Amalie i en shelter i skoven. Hun kæmpede mod skylden. Hun ville jage den bort endnu en gang. Panseret overfor skylden, denne materifyldte byld, var revet ud af form. Amalie græd, og det sidste af panseret blev splittet ad af hendes tårer. Hendes dobbeltliv var under beskydning. Den flexible og velfungerende unge kvinde med succes i skolen, hvor hun arbejdede med en robots præcision. Venner og veninder, som hun var sammen med til festerne. Periodiske relationer til tilfældige mænd. Men følelserne blev gemt i hendes indre, hvor skylden havde skabt et tæt og livløst mørke. Et mørke, som hendes tårer var ved at opløse.

Dagens lys var næsten borte, men Amalie kunne stadig skimte skovstien, hvor hun var styrtet om tidligere på dagen. Amalie trådte ind på stien og fortsatte henad den med lette og fjedrende skridt. Hun mærkede varmen brede sig i kroppen. Tankerne blev lette og fik farver, og billeder fra barndommen dukkede op. En pige med langt og krøllet hår, et smukt og åbent ansigt. Amalie klatrede i lave træer, høje træer, uden at tænke på PRINSESSETØJET, som var beskidt og flænget næsten alle steder. En pige som tumlede med piger og drenge fra vejen, hvor hun boede, Børnene var tæt omslyngede, rigeligt med krammere.TOTAL LYKKE, hvor de delte kærlighed - og lus.

Amalie låste sig ind i lejligheden. Hun overvejede om hun skulle sætte sikkerhedskædens split i døren, med lod være og gik ind i soveværelset, hvor hun stillede sig midt på gulvet med lukkede øjne. Smilede.Gik hen til sengen, ledte under den og halede bamsen frem.

Inat ville hun sove med Peter Plys.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 14/02-2020 17:40 af Niels Engdal (evighedsblomst) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 718 ord og lix-tallet er 32.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.