"I am not so great after all", fortæller du mig i et tydeligt tonefald der viser tegn på magtesløshed. Dit ansigt lyser op fra din skærm. Du modtager billeder af store fede pikke fra alle mulige midaldrende mænd på din telefon. De afskyr dig fortæller du, men du svarer dem alligevel hurtigt tilbage. "Grænseoverskridende kontakt er bedre end ingen kontakt", siger du og tager et hiv af din cigaret, inden du giver dig til at svare den næste tosse i datingforummet. Vi sidder på Pinds café og væggene er gullige fra de cigaretter der er blevet røget i tidens løb. Vi sidder i to gamle mørkegrønne lænestole ved siden af hinanden. Du fortæller mig at du har været på en date med én ud af de mange beundrere. Han havde kørt hele vejen fra Kolding til Århus for at mødes med dig hjemme hos dig selv på sådan en almindelig torsdag aften i sommerferien. Lidt grænseoverskridende syntes du, da det jo var stemplet til at skulle være intimt, når nu det skulle foregå i dit eget private hjem. Det havde selvfølgelig udviklet sig til sex, og dagen efter havde du modtaget en besked som lød:
   "Hey You! Var vi ikke lidt akavede sammen eller hvad? God dag på vikingemuset ellers?"
   Du svarede, at det kun måske havde været lidt akavet imellem jer, og at det var op til ham om i skulle ses igen. Det svarede han ikke på. Du havde smidt ham ud tidligt dagen efter, da du skulle på Moesgaard Museum med en veninde. Du havde sådan håbet på at han ikke ville kysse dig farvel, sådan som han havde gjort hele aften før. Hans kys og hans sved var ikke ligefrem uimodståeligt, og hans "oh yearh" viste bare hvor meget mere han nød det end dig selv. Det gjorde ikke noget at i ikke lige skulle mødes igen, sagde du. Og for at være den gode ven som jeg er, bakkede jeg op.
   "Ja altså han skriver jo nærmest at det er dig som er akavet" og
   "selvfølgelig skulle han bare lige først have sex med dig inden han smuttede", og
   "efter min mening skulle han bare været smuttet fra starten af".
   Du kigger på mig.
   "Er jeg virkelig akavet? Tror du det er derfor at han ikke vil være sammen med mig?"
   Du lægger albuerne i din hænder på kryds. Jeg når lige at tage en slurk af min kaffe og skynder mig at stille den tilbage på bordet igen.
   "Nej selvfølgelig er du ikke det! Det er ham der er noget galt med!"
   Får jeg fremstammet hurtigt, overrasket over din pludselige usikkerhed. Du begynder at græde.
   "Det er også alle de fucking dates. De dræner mig for energi."
   Du sætter den ene hånd fra din favn og sætter den på mit stolearmlæn.
   "Hvad med at tage en pause fra de datingapps" forsøger jeg.
   "Jeg mener, måske vil det være rart nok lige at få lidt afstand fra alle de liderlige fyre og måske vil du så falde i snak med en rigtig sød fyr? Jeg tror at alle de søde fyre ikke har Tinder."
   "Du har ret. Jeg behøver ikke den dumme app for at føle mig beskæftiget og ikke alene. Jeg tror at jeg vil have godt af at mærke min egen ensomhed lidt. Ihvertfald i forhold til alle de dumme beslutninger jeg gør mig om at skulle drukne det i sex og konstrueret samtaler." Suk.
   Jeg kigger op på et vægmaleri der ligner en forladt mark, som ingen har passet eller plejet.
   "Det er da en erkendelse", får jeg svaret.
   "Ja. And I am not so great after all".
   Jeg kigger igen på dig. Din hånd ligger stadig hvilene på armstolen. Nu med håndfladen opad.
   "Nå, men det er kun godt at give efter fra presset engang imellem".
   Jeg tager en slurk af min kaffe igen. Veltilfreds med mit svar. En gammel mand med mørkerøde fløjlsbukser rømmer sig oppe fra barstolen af.
   "Årh det ville godt at kunne græde ud nu. Men jeg kan kun græde efter sex."
   Jeg begynder at hoste lidt fra kaffen.
   "Hvad sker der?" spørger du, som om du ikke vidste bedre. Jeg hiver efter vejret og siger:
   "Jeg fik det sku lige i galt i halsen".
   "Det er da godt nok et lortevejr udenfor var?"
   Jeg svarer ikke, men tænker fint nok, hvis du ikke vil tale om det.
   "Life can be hard you tell me? Well, tell me something new,"
   Du kigger overraskende over på mig og svarer spørgende tilbage:
   "Grow through what you go through?"
   Du smiler. Jeg smiler tilbage.
   "Ja tak. That is something new"
   Jeg har ingen idé om hvordan de her engelske slogan startede, men jeg er oprigtigt ligeglad og jeg læner mig hen imod dig for at kysse dig. Men idet du drejer hovedet væk fra mig, rammer min mund din kind.