Stankelbenet og sommerfuglen.

Hvilken nytte er det, at have friheden til at flyve - når man alligevel ramler ind i alt muligt?

Har du lagt mærke til dem? Stankelbenene. Disse mellemstore, slanke insekter med de lange, tynde ben, der i den varme, fugtige sommer flaksende invaderer vores hjem. Når temperaturen og luftfugtigheden når en usynlig grænse, fuldender disse skabninger deres forvandling fra larve til flyvefærdigt insekt og vælder op ad jorden. Alle med den store frihed at kunne flyve.

Sommerfuglen - en anden kendt sommerbebuder - foretager sig den samme fantastiske, mirakuløse forvandling. Fra at være en lille bleg, ulækker geléklump, trækker den sig tilbage i sin kokon, for på det rette tidspunkt at lade tæppet gå for et udstyrsstykke i flyvende, farvestrålende elegance.

Disse to velkendte insekters udgangspunkt er nøjagtigt det samme, og deres adgang til friheden er den samme. Men på ét væsentligt punkt adskiller de sig fra hinanden. Nemlig i den måde, hvorpå de forvalter deres frihed.
Stankelbenet vælger et liv i hvileløs rastløshed. Altid synes det at være på vej et forkert sted hen. Når det så endelig synes at have fundet ro på en væg, et loft, en lampe eller andet af dit hjems inventar, går der blot et øjeblik - så er det på farten igen, ramlende ind i alle forhindringer, det møder på sin videre færd.
Sommerfuglen derimod vælger et liv i skønhed og systematisk afklarethed. Dens rejse går fra den ene vidunderlige oplevelse af farver og dufte til den anden. Den vælger de smukkeste blomster i haven, sidder lidt og hviler i sig selv, for derefter med stoisk ro og i fuldstændig harmoni at fortsætte til den næste store oplevelse.

Det er som at iagttage menneskene. Nogle mennesker synes altid at være på vej et eller andet sted hen. Altid synes de at være for sent på den - eller for tidlig. De bevæger sig i et tempo, der ikke tillader nogen hvile, fordi der er så meget, de mener, de skal nå.
De når aldrig at hvile ved livets utallige glæder. Når de er i færd med én opgave, er deres tanker allerede i gang med deres næste forehavende. De når aldrig at nyde nuets uendelige skønhed.

Altid har de et og andet, de er utilfreds med - hvilket som regel er udtryk for deres egen manglende selvtillid og forløsning. De mener, at der er så mange uretfærdigheder til - og hvis blot andre mennesker ville opføre sig anderledes - ville alle deres problemer være løst.
De lader deres liv styre gennem de ydre omstændigheder og mener, at i morgen vil lykken tilsmile dem - hvis bare...
De glemmer blot, at når i dag bliver til i morgen, er den blevet til i dag. De bruger hele deres liv på at jagte den lykke, som de ikke kan se findes lige for næsen af dem.

De bruger det meste af deres tid på at være utilfreds med alt det, de ikke har, frem for at være taknemlige og glade for det, de har. De har i en grad, der indebærer at de som gamle sidder tilbage med fortrydelsen gnavende følelse i sindet - at de aldrig fik oplevet, hvad de gerne ville - og låst sig fast i den opfattelse, at livet skylder dem noget, fordi de i kraft af deres stigende krav til andre, fratog sig selv den forløsning, der ligger i et liv, hvor de erkender at de selv - og ingen andre - er ansvarlige for deres egen lykke.

Hvorimod den, der med positivitetens kraftfulde princip i sindet, med stort mod kaster sig ud i livet - vel vidende, at lykken findes i enhver situation, de møder, og det umulige kun findes i deres tanker - oplever den ene forløsning efter den anden. En forløsning, der gør dem frygtløse og ikke frygtsomme overfor livet - fordi de ved, at meningen med livet er det, de selv gør den til.

Hvem vil du helst være - stankelbenet eller sommerfuglen?

Der er en hel del stankelben i den bog, du nu sidder med. Men også en del sommerfugle. Og hvis du ikke har fået andet ud af bogen, når du har læst den til ende, håber jeg i det mindste at have overbevist dig om, at det udelukkende er op til dig selv at vælge hvilket af de to insekter, du helst vil være.