Teltene står i en cirkel og i midten er pavillonen. Det er campen og her man er om dagen. Det er tilholdsstedet. Her man chiller, men samtidig starter festen hver dag. Der tages den ene ølbong efter den anden. Øllet flyder i store mængder gennem kroppen. Musikken fra ens eget anlæg og anlæggene i omkringliggende camps, flyder sammen og konkurrencen om den bedste bas og højest larmende musik, er igang. Man tager stolene med ud på stien. To hold af to personer, en eller flere dommere, en flad bold og flere øl. Der bruges timer på spillet og alle er på. En forstyrrer spillets gang og der råbes "TIGERMISSS". Så skal benene på nakken, hvis altså ikke man vil fældes i den tørre jord. Solen bager fra den klare blå himmel og brænder alle af i den hede eftermiddag. Der vandres gennem det store område, for venner og bekendte ligger vidt spredt og man skal nå at hilse på alle og drikke en øl med alle. Der kommer kilometer i benene og de er trætte, men det er ingen undskyldning for at feste om natten. Natten er fuld af fester og dak og dans og skrig og skrål. Der er neonlys i DreamCity og det er i Zoo, de største fester er. Her der aldrig er stille og folk kommer til, for at danse natten væk. Man fortsætter til solen står op, for stemningen er for god til, at man vil give slip. Når man endelig giver op og kommer tilbage til campen, er man ikke helt færdig og teltet fyldes med kondens efter hedefulde nætter. Tager man ikke til campen, stjæles der cykler, så man nemmere kan komme hjem. En er nok, for man kan sidde bagpå. Det er en luksus i den uge om året, at komme hjem og ligge i en seng og få et bad. Det er dog ligegyldigt med badet, for alle festivalgængere er lugtende og beskidte og alle er ligeglade, for alle er ens. Musikdagene starter om onsdagen og folk strømmer til festivalpladsen, for at høre dem, de har krydset af på listen. Der er lysshows, høj bas, store kunstnere og der skråles med på de sange, man holder så meget af. Menneskemasserne fylder teltene og græsplænerne og der kæmpes for, at komme helt op foran, for at få det bedste udsyn, til den kendte sanger. Publikum skriger, jubler og pifter og nyder musikken og det vilde show der gives igen og igen. Den ene sanger bedre end den anden.
   Festivalen er noget for sig og det er en uge, hvor man kan lukke verden ude. Pladsen er vores lille samfund og vi lever og ånder her. Vi er unge, frie og vilde og gør, hvad der passer os. Vi er os og vi ejer hele verden. Vi har det godt og vi lever i nuet. Lige nu og her er det vigtigste, at have en øl i hånden, grine med vennerne og have en fest, lige meget hvor man er på festivalen.
   ​