Det funky vilde vesten

Ørkenen lå tavs og fuld af skorpioner der klaprede med deres pink acidhaler, Der var en duft af kaktus der stille blev ristet af den sidste sorte sol der blank, spillede ping pong med månen der dryppede fissensafter ned over prærien. Den ensomme rytter galoperede af sted mod en frihedsdestination uden for lands lov og ret. Søhesten han red på hoppede oven på en fod der gyngede som en skæv hoppebold. En ørkenræv gjorde det ud for haleror der styrede søhestens retning. Ved at bjæffe en gang til højre og tre gange til venstre. Når den holdt kæft, skød den ensomme rytter i blindt raseri mål efter sølvrævens hale. Han red den retning han ikke kendte i saddeltasken havde han en kande med hesteblod blandet med østersfunk som han hældte i håret for at hans hjerne ikke skulle fordampe. Da månen var drukket fuld i horisonten og solen var gået til psykolog. Tegnede den ensomme rytter en telefon på rukken af en kaktus og ringede op til Guldhelsebanken og spurgte om han måtte komme forbi og plyndre banken. Det måtte han desværre ikke men til gengæld kunne de fortælle at Guldbageren lå inde med nogle kanelsnegle fra Spanien der var blevet overbelagt med told, så de var mere værd end ingenting. Han satte i ridt mod den fjerneste by han kendte og foldede hænderne og bad en bøn til sin stortå om at neglen ville falde af og vise ham vej. Da dag blev til morgen og nat til aftente. Red han ind i verdens langsommste by Nowhere village. Skruede låget af et udedørs wc og parkerede søhesten i den og kastede sporrene af og lagde dem i vasketøjskurven. Der duftede af Rød fluesvamp og skarntyde rod. Han vrikkede med røven og gik hen til en Bæveding og sparkede døren op ind til et værtshus. I hjørnet stod der et gammelt klaver med kobraslanger som tangenter. En forræderisk pianist spillede god gamle miss marvel. Ved at ramme slangerne hårdt i hovedet med en stiletsko. På scene stod der to gamle damer og viftede med skørterne så man kunne se deres rynkede rumpetter. De dansede på loftet over scenen og med hovedet nedad. Sheriffen der bar en sølvstjerne som tegn på at han engang havde gået på Dressurridning for folkedansere. Gik over imod baren og tog en slangebøsse frem og skød Guldbagerens page i ryggen så han tabte posen med kanesnegle. Drengen samlede dem op og gik op på scenen og pakkede dem ind i amerikanerindes trusser. Drengen gik over til Den ensomme rytter og byttede brødet for en sølvpatron i en halskæde. Der passede godt til hans nøgne overkrop der havde fået alt for meget støv,sol og arbejdersved. Den ensomme rytter gik op til baren og bestilte en kande mælk med kamillethe og honning. Han drak gudedrikken og skyllede efter med en kande whisky der sydede og boblede som uropikpis. Han tog en russisk roulade og svingede den i hånden og tog ladegreb på den og skød hatten af sheriffen og kaldte hans gevær for en jagtbøsse og spyttede sheriffen i mellem øjnene. De stillede sig op med ryggen til hinanden og mens der blev talt til ti af pianisten. Lavede Den ensomme rytter en homerun rundt på væggen og hoppede ned og nakkeskød sheriffen. Vicesheriffen klappede muslingehænderne sammen og gik op og ringede på en kobjælde. Det betød der var en omgang teskila på husets regning. Da flasken var tom lavede guldbagerdrengen en flaskepost med søstjernen i og puttede den op i røven på Sheriffen. Rullede ham ind i gulvtæppet, og gik ud med den vuggende pølse på nakken. Den ensomme rytter gik op og skar kankandamerne ned fra loftet og satte sig på nakken af den højeste af damerne og rakte op i loftet så han kunne nå lysekronen, gyngede frem og til bage mens han hujede skreg "Gynge gange gynge gange" kan syede et stearinlys ind i sin jakke, så han havde lys nok til at kunne finde ud af baren. Han satte sig i skrædderstilling og tog kaktustelefonen op af bagdelen der var helt prikket af stikijaus pikken på den olivengrønne plante. Han bestilte en bakke med intetheden kastet langt ud i evigheden. Vred kaktussen og drak safterne. Han satte sig op på sin sølvhest og red af sted ud i nattens vathat mens han gumlede på kanelsneglene. I ly af natten kunne han høre det franske kavaleri. Gennem lede hele byen for at lede efter ham. Hvert sekunds han red afsked der ude i mørket lyttede efter om der skulle komme nogle efter ham. Om der var en pris på hans hoved eller røv. Så huskede han at han allerede var langt ude på landet og at der var en solsort der viste ham ved i flugten, udener den melankolske sorte sol. Da han var reddet lang nok tid til at kun hans tinnitus kunne høres som en kvækkede frø han hev ud af sit øre. Lavede han et lejrbål og spiste frølår med kaktus barbecue til. Han smaskede ganske forsigtigt. Så kun han selv kunne høre safterne der landede i han skød som pinksaftige dråber.