Jeg stod i vejkanten, næsten oppe i de vilde blomster og holdt tommeltotten ud hver gang, der kom en bil op. Jeg havde ikke råd til busturen, og havde lovet Lise, at jeg kom og besøgte hende her i weekenden. Lise var min barndomskammerat, og også klassekammerat i skoletiden.
   Hun havde lyst langt hår, og et dejligt smil. Vi havde næsten altid været sammen efter skoletid. Lise var den sjove, der fandt på alle legene. Men det var ikke så sjovt at leget tagfat alene, så vi løb ud på vejen, og råbte om der var nogle der ville det. Og så myldrede der børn ud fra husene, børn i alle aldre. Det var en af de vildeste tagfat vi nogensinde havde haft.

I de større klasser begyndte vi at snakke om de andre drenge, Lise synes, at Peter var den fedeste, fordi han havde langt hår og jeg synes, at Kim var den smukkeste med sit lyse korte hår. Vi dagdrømte meget om dem, men vi turde ikke gå hen til dem.
   Men en dag i ungdomsklubben fik vi chancen. Disco musikken spillede med lysshow til. Og der stod Peter og Kim og nærmeste gemte sig i hjørnet, væk fra den stærke disco lys. Vi nærmede os og stillede os ved siden af dem. Lise frittede dem ud, og fik lokket Peter med ud på dansegulvet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Men Kim startede snakken og så gik det fint. Han havde tænkt meget på mig, og synes jeg var så smuk med mit sorte hår.
   Det var der vi startede med at være kærester og også der jeg fik mit første kys. Lise ringede og fortalte, at hun var forelsket i Peter. I den tid så jeg ikke meget til Lise, vi var jo meget sammen med vores kærester i fritiden. Begge vores kæresteforhold sluttede lige pludselig med korte mellemrum, fordi Kim slog op efter vi havde et stort skænderi, fordi han var jaloux over, at jeg skrev med pennevenner(både piger og drenge) , og Lise slog op med Peter. Da var 9. klasse næsten slut. Jeg valgte, at jeg vil starte på EFG levnedsmiddel i Holstebro. Lise skulle starte på Gymnasium i Ålborg.

Det her var første gang, efter vi begge var flyttet, at jeg skulle besøge hende. Jeg håbede snart på, at en bil vil holde og tage mig op. Jeg kunne se, at skyerne trak sig sammen ude i horisonten. Der kørte flere biler forbi, og pludselig standsede der en grå lille bil og en mand åbnede bildøren og råbte "Vil du med? " Jeg hoppede ind, det var en mand på, hvilken alder? ja jeg vidste det ikke helt sikkert, men noget ældre end mig. Han havde mørkt hår med kasket, cowboybukser og en t-shirt og cowboystøvler. Jeg var alligevel lidt nervøs da jeg sad der, jeg havde jo aldrig blaffet før. Han spurgte Hvor jeg skulle hen? Han skulle noget af vejen til Ålborg, fortalte han. Men han skulle lige aflevere nogle ting på en gård på vejen.
   Så snakkede han løs og skruede op for musikken. Det var disco musik. Han skrålede i fuld hals, og opfordrede mig også til det, og det kunne jeg ikke lade være med. Så drejede han ind mod gården. "Kom med ind", sagde han. Jeg tøvede, men gik alligevel med, for jeg skulle på toilettet. En fyr åbnede og sagde hej. Jeg gik på toilettet og da jeg kom ud, stod den ene fyr og kiggede på mig og sagde til den anden.
   "Hvor gammel er hun? 18 år", svarede han. "Kom her? " Så begyndte den ene fyr at kysse mig, og der fandt jeg først ud af, hvad det her gik ud på. Jeg rev mig løs og løb alt hvad jeg kunne ud til landevejen og gemte mig ved noget beplantning.
   Jeg hørte bilen komme inden fra gården, og bilen kørte langsomt forbi hvor jeg gemte mig. Pludselig kunne jeg høre bilen bakkede, og den ene fyr steg ud begyndte at gå imod beplantningen, hvor jeg var. Jeg måtte væk, og løb og løb, indtil jeg ikke kunne mere, og gemte mig imellem nogle buske. Kunne ikke se eller høre dem mere. Det varede en rum stykke tid, før jeg begyndte at gå længere væk. Så stoppede beplantningen pludselig og jeg stod ved en kornmark. Pudselig kom tårerne, og tankerne om hvad de kunne have gjort ved mig, for rundt i mine tanker. Åh hvor var jeg dum, at jeg blaffede. Det var bare så kedeligt i Holstebro uden Lise.

Jeg gik og nåede en vej, og længere fremme lå en by. Jeg fandt en telefonboks på torvet og fik ringet til Lise og fortalt, hvad der var sket. Hun blev forskrækket og sagde, at jeg skulle ringe til min far og mor. Min mor blev meget forbavset, da jeg ringede, og da jeg fortalte jeg havde blaffet, himlede hun helt op. Og nu var jeg endt i en by jeg ikke kendte. Jeg turde ikke fortælle, hvad der var sket. Imens jeg stod og ventede kom en gruppe unge fyre hen og spurgte, hvor jeg var fra. De var lidt for tætte på, synes jeg, så jeg trak mig lidt tilbage fra dem. De grinede og så gik de videre. Der var en kiosk lidt længere henne, så jeg stillede mig derhen. Endelig kom min mor.

Efter den dag holdt jeg op med at tage nogle chancer. Lise og jeg mistede til sidst kontakten, og jeg fik langsomt nye veninder og med årene en kæreste.