Jeg red op på toppen af bakken og betragtede en frodig slette, hvor Tandskoven var placeret. Min brune falk Lynklo skød ned fra himlent og landede på min behandskede fuglehandske samtidigt med at min sorte ganger vrinskede i den kølige vind. Rovfuglen lettede fra min hånd i det jeg galopperede ind i skoven, mens min sorte ulveskindskappe bølgede i vinden. Jeg var klædt i gråt uldtøj, som bestod af et par lange bukser, en bluse og en trøje, samt knæhøje rejsestøvler. Mit mørke bælte holdte bukserne oppe, hvor et slagsværd og en krum dolk sad ved hver sin hofte og en lang hammer krydsede min rygrad.
Det var en stor skov, der havde et tyk krat af buske, hvis bær både var lilla, blå og røde. De brune, hvide, grå og grønne træer var tredive meter høje og to meter bredde, hvis knoklede, bladløse grene spredte sig ud til alle sider. Et tykt lag af farverige blade lå på jorden, som viste at vinteren var på vej. I starten stod træerne meget tæt, men mellemrummet voksede længere inde. En rytterløs hvid hingst kom ridende forbi. Jeg kiggede efter den, da jeg hørte et skrig i nærheden efterfulgt af opskræppende fugle. Omgivelserne fløj forbi i det hoppen satte farten op og red tættere på den råbende. To mænd holdte en kvinde i hver sin arm, mens en tredje var ved at flå tøjet af hende og den fjerde holdte vagt. De var klædt i lasede klæder, der var hullede og beskidte. Hver enkel mand var bevæbnet med et våben. Jeg trak mit våben op af sit hylster, som var en blanding mellem en hammer og en hakke og sprang ned fra hesten.
En af overfaldmændene løb mod mig med en hævet kølle. Han slog rundt med køllen i store buer uden at ramme mig. Jeg dukkede mig og hamrede hammerhovedet ind i hans kæbe, så det fløj med blodige tænder. Han faldt omkuld på jorden samtidigt med at en af han kammarater angreb mig med en drabelig kniv bagfra. Jeg vendte mig hurtigt om og slog den buedede metalspids ind i hans mave med knusende resultater. Mine hænder hævede hammeren og plantede et sidste slag midt i panden. Køllemanden bad for sit liv, da jeg knuste hans kranie med et enkelt slag. Jeg løb hen mod kvinden, der med nød og næppe fik skubbet sin angriber væk. Jeg smadrede hurtigt hans brystkasse, før han kunne nå at bruge sin økse. Den sidste tabte sit sværd og stak af.
Jeg kastede et granskende blik på kvinden, for mine fødder. Hun var en meget smuk kvinde, der havde en flot figur og en fast barm. Hun havde langt, kastanjefarvet hår og græsgrønne øjne i et pænt ansigt med fine træk. Hun var klædt i en grøn selekjole udenpå en hvid bluse og bar brune kaninskindsstøvler. Jeg rakte hende en hånd og hjalp hende op på benene. "Tak," sagde hun. "Jeg hedder Helene." Kvinden samlede en kurv op, der lå smidt på jorden. "Jeg var ude at plukke æbler, da de overfaldt mig." Jeg nikkede forstående. "Jeg går ud fra det var din hest jeg så," sagde jeg. Hun nikkede. "Den blev bange for dem." Solen stod højt på himlen, mens mørke skyer samlede sig på horisonten. Jeg stak min hammer i hylsteret igen og piftede efter min hest Birla. Hun kom straks ridende og standsede ved siden af os. Jeg hjalp Helene op på sadlen og satte mig ved siden af hende. Hoppen sprang af sted og fulgte hesteskospor ud af skoven.
Ikke langt væk fra skoven stod den hvide hingst og græssede. "Snehov," sagde hun og hoppede af min hest for at sætte sig op på sin egen. "Min by ligger ikke særligt langt her fra," sagde hun og red i forvejen. Jeg fulgte efter og betragtede sletten, der var mange kilometre lang. Vi havde redet i et stykke tid, da jeg så landsbyen. Den var bygget for foden af nogle bjerge, som var de højeste jeg nogensinde havde set. "Det er De Enorme Bjerge," fortalte Helene. En palisade var sat op rundt om landsbyen, som havde fire porte og otte vagttårne af træ. Foran porten var et skilt hamret i jorden, hvor der stod Sørkor. To vagter bevogtede indgangen. De var klædt i glitrende ringbrynjer og mørkt pelstøj. Deres ansigter var dækket af en hjelm, hvis visir forstillede en bjørns ansigt. Vagterne bevogtede åbningen med lange spyd og årvågne blikke. "Højherredatter," sagde de formelt og bukkede for hende. Porten blev åbnet og vi red ind.