Jeg rækker venstre hånd op, siger noget du gerne vil høre. Jeg er klar over, at du sidder ved min side og lytter, lytter med lukkede øjne, måske, måske ser du mine ord for dig mens jeg siger dem, måske har du vendt dit ansigt en smule mod mig. Du tør ikke vende dig helt om. Og du sidder og spinder i dit indre, bliver varm i hovedet, fletter fødderne under bordet.
Og vi følges hjem fra gymnasiet, jeg trækker min cykel ved siden af dig, du har din taske i min cykelkurv. Vi går og snakker og går, og du går til venstre og jeg til højre og så bor jeg alene i en to-værelses inde i centrum. Jeg sidder for mig selv og kigger ud af vinduet, ryger den ene efter den anden, sidder bare og tænker, tænker på dengang vi var små, dig og mig, min bedste ven, dengang før der fandtes drenge og piger. Du var min verden og jeg var din, vi kravlede gennem sommergræsset kun iført bleer og rejste os en dag op. Vi begyndte at snakke og vi begyndte at fortælle historier, historier vi havde hørt eller oplevet eller fundet på. Vi fandt ud af, at vi var individer, hver for sig, jeg var mig selv og ingen anden, men jeg kunne se mig selv i dig. Vi blev til dreng og pige og vi begyndte at møde andre drenge og piger og prøvede at se os selv i dem, men det var aldrig det samme, det var os to, og vi fulgtes hjem fra skole, og du gik til venstre og jeg gik til højre og nu snakker hun om ægteskab og børn. Jeg kan jo godt lide hende, det er skam ikke det, men hun var jo egentlig bare noget andet jeg havde brug for, og nu tænker jeg, at jeg måske alligevel har brug for noget andet end det andet jeg er havnet med. Måske havde jeg i virkeligheden aldrig brug for noget andet, og nu går jeg til venstre.
Jeg er på vej ud, jeg er på vej væk, men du ryster mig i mine skuldrer og jeg vågner og kigger op i de mørke øjne, de varme øjne, jeg husker pludselig hvad lykke er. Du smiler, smiler bredt, og vi står kind mod kind og tripper rundt på gulvet i langsomme bevægelser, svævende bevægelser, mere sensuelt end en simpel dans. Dine arme hviler på mine skuldrer, fingrene mødes i håret i min nakke. Jeg holder fast om din talje, du er trukket ind til mig, intet luft eksisterer mellem vores varme kroppe. Dine øjne er lukket, mit blik ligger afslappet mod gulvbrædderne bagerst i lokalet. Vi står således midt i rummet indtil musikken stopper, og vi stopper og jeg ser et par øjne kigge på os i al rolighed fra baren.
Jeg sidder tilbage ovre i hjørnet og vil så gerne, at du ikke var gået til venstre, for du var min og vi skulle samme vej, men jeg måtte nøjes med noget andet, fortalte mig selv at jeg havde brug for noget andet; andet er kun det, der ikke bare er.
Jeg er på vej ud, jeg er på vej væk, men du kysser liv i mig i sidste øjeblik, og jeg griber fat i dig og kaster dig ned i sengen, vi leger i dagevis, varmer hinanden i årevis, elsker i evigheder, men du falder ud og jeg ligger her igen og tænker tilbage på dengang jeg vidste hvilke ord du gerne ville høre, og nu prøver jeg igen at gå til venstre,