Hun vrider sit lille ansigt, spænder hele kroppen og giver et hyl fra sig. Igen. Jeg sukker. Godt vi ikke skal noget i dag, tænker jeg og tager hende op af liften. Vi lister ned i stuen, hvor kun katten giver bekagende lyde fra sig. Og bare for nemhedens skyld, giver jeg den mad. Stryger den over pelsen og siger den er forkælet. Den kigger på mig i mørket og slikker sig om munden.
   Pigen i svøbet i min favn, falder stille hen. Og jeg? Lysvågen, jeg ved jeg ikke kan gå tilbage til soveværelset med hende og alle de lyde.
   I stedt lokker jeg katten ud i gangen. Den lader sig let lokke. Bare det er fisk.
   Inde i stuen tager jeg en madras frem under sofaen og den lille og mig falder om kuld på den. Jeg lukker øjnene. Orker ikke at ligge hende fra mig. Nej, det kan vente.

Jeg vågner ved lyden af biler og lyset. Det stikker i øjnene og pigen ved min side, rører urolig på sig. Nå hun er vel sulten?
   "Hvorfor ligger i her?" spøger Thomas.
   Jeg trækker lidt på skulderen.
   "Så forstyrrede vi ikke dig," mumler jeg og kan mærke søvnen sidde i ansigtet. Jeg må se forfærdeligt ud.
   "Nej, hvad skal I i dag?" spørger han.
   "Bare ned med Mikkel," mumler jeg og orker det næsten ikke. Klokken er blevet mange.
   "Ja,. Ja, men så god dag. Jeg er kommet noget sen op," mumler han. Mikkel er kun halvt i tøjet og jeg slet ikke.
   Jeg segner af træthed, men tager mig sammen. JO før Mikkel bliver afleveret, jo før kan vi komme hjem og sove. Det er det vi trænger til. Den lille og mig.

Mikkel går rundt med en grydeske og rører i skåle og gryder. Smiler og griner lidt for sig selv.
   "Hvad er det der er så sjov?" spørger jeg, og det får kun drengen til at grine mere.
   "Laver du mad?" spørger jeg og prøver at holde øjnene åbne. Han mumler noget og griner igen. Kommer med sjove lyde og løber det halve af stuen rundt, med mig efter sig. Jeg er også farlig, for det betyder jakken og en tur op i klapvognen med den lille ved siden af.
   Endelig fanger jeg ham og vi sætter os. Hahn tager sutten ud og hans mund mærmere sig min. Han smiler og kysser mig med åben mund og julelys i øjnene. Jeg griner og stryger ham over panden.

Hjemme igen er sengen tillokkende. Vi ligger os i den. Den lille og mig. Falder hen. Den er langt over middag, da jeg vågner fordi hun ligger urolig.
   Jeg ammer hende, imens jeg febrilsk leder efter noget, der kan give mig tiden tilbage. Der ligger uret. Jeg banker lidt på det. Det må være gået i stå dagen før? Den kan ikke være et?
   Det er den og pludselig mærker jeg rastløsheden gribe mig. Hvordan kan vi have sovet så meget? Okay, jeg ammer hende af og kan mærke hun falder hen igen. Godt så. Jeg flyver rundt for at nå tingene, gør klar til at hente Mikkel. Godt vi har nået det hele alligevel. Jeg er lidt stolt af mig selv og den lille. Hun kommer med utilfredse lyde derinde fra. Okay, så er det bare om at komme af sted.
   Turen ned af bakke, får hende til at sove igen.
   Vi skal kun hente Mikkel og hjem og have sat maden på bordet.
   Før der ligger en god lang nattesøvn og venter. Eller noget...