"Du kan da ikke bare gå," siger Vinnie.
   "Vel kan jeg det, det kan du vel se," siger jeg med tyggegummiet ud af munden.
   "Hold nu op, Vicky. Du kan da blive og snakke færdig," tilføjer hun forsonende.
   "Du bad mig selv gå," minder jeg hende om.
   "Ja, det ved jeg godt. Jeg blev bare tosset. Du driver mig til vanvid, Vicky," kommer det stille fra den halvgamle kone. Det siger de alle sammen. Jeg driver åbenbart alle voksne til vanvid.
   "Hvorfor skal vi også diskutere hele tiden?" spørger hun. Jeg ved det ikke. Det er som regel hende der begynder. Og det starter altid, når jeg skal hjem til mor.

"Du kan da nok forstå du ikke kan have grønt hår," begynder hun igen.
   "Nej, jeg er ved at prøve mig af. Måske klæder det mig? Og det er mit hår, det vil jeg selv bestemme," siger jeg.
   "Ja, ja," nikker hun.
   "Så få grønt hår og se om det er bedre end leverpostejsfarvet hår. Det klæder dig ellers," siger hun med en hovedrysten.
   "Fint," siger jeg og går ind på værelset. Farven er købt, det er bare at prøve den af. Okay det er meget grønt, jeg ligner en skov. Mit hår ligner en skov. Fint, det er okay. Nu kan Vinnie i hvert fald ikke nå at stoppe mig.

"Helt ærlig, synes du selv det er pænt?" spørger Vinnie under aftensmaden. Jeg trækker på skuldrene.
   "Det er da mere farverigt," kommenterer Jacob med en kluklatter.
   "Det er ikke sjovt," Vinnie sender ham et advarende blik. Jeg smiler muntret.

"Hvad siger de i skolen?" Vinnie stopper mig næste dag efter skole.
   "De synes det er fedt. De kan godt lide nogle der er lidt anderledes," siger hun.
   "Ja, det kan de vel. Om jeg begriber hvorfor det er blevet moderne," siger hun.
   "Det er bare fordi det er anderledes," svarer jeg lidt kæk.
   "Ja, det skal jeg love for," nikker Vinnie med en hovedrysten.

"Nå Vicky, vil du være juletræ i år?" spørger Jacob muntret.
   "Nu stopper du. Det er nok Vicky har grønt hår. Gider du ikke bare ignorere det?" spørger Vinnie.
   Bag ved spiller de værste julesange.
   "Det kunne da være fint, men pas på at jeg ikke åbner gaverne," siger jeg. Jacob og jeg griner, og Vinnie skuler til os.
   Selvfølgelig bliver jeg ikke juletræ, for jeg kan ikke nå helt op til loftet, og som Jacob siger, har jeg ikke grene nok.
   Farven forsvinder lidt efter lidt, og jeg kan se Vinnie er lettet. Okay det bliver ikke grønt næste gang, men der er så mange farver. Orange. Vinnie vil elske det. Eller.