Vovehals på vågeblus
Gnisten væk
Karismaen krakeleret
Energien og blodet
er borte
Kræfterne
Iscenesættelsen
Skuespillet
Bedraget
Løgnen
Ikke flere historier
fra de varme lande
Ikke flere krumspring
Ikke mere halsbrækkende
kanonføde
og kaniner i hatten
Der er helt stille
Kun selvbedraget kan høres
Klapsalverne forsvundet
Alt er nede
og uden liv
Helt slapt
Ukampdygtigt
Funktionsudueligt
Du milde!
Så gi' dog manden en hjælpende hånd
Fuck, den sceneskræk
Vær' lidt tålmodig
Ikke nemt
situationen taget i betragtning
Gi' manden en chance
Han fortjener lidt oprejsning
Han vil jo egentlig gerne
Ka' bare ikke forstå
hvor I blev af
Hvor det blev af
Hvor han blev af
i det hele
Hvorfor alt sku' mistes
Og han pludselig nu står helt alene
lille og forladt
med næsten ingenting
Og så alligevel
Hvorfor skulle der også prales så meget?
tænker han stille
mens han står der
med bukserne nede
Var sgu nok alt for meget
Blærerøvsagtigt,
nedladende
og alt for kæphøjt
Det kan jo give bagslag
sådan noget
De kunne jo bare godt lide det sådan
Eller sådan så det da ud
Men måske blev det for meget
i længden
Kramagtigt
Overfladisk
Anmassende
Latterligt
Sørgeligt
Gennekskueligt
Ak, ak, ak
Ikke nemt
at være på
på den måde
Være sjov,
fuld
og i stødet
hele tiden
Trænger måske bare
til at dæmpe mig lidt
og bare være
mig selv
Ikke flere skuespil
og kunstige kanoner
Ikke flere smarte
engangsknald
og tomme ansigtsudtryk
Bare være mig selv
Så kunne det være
at oprejsningen
ville komme
helt af sig selv
Jeg vover
Intet at miste