Man skal gøre sig umage
Gøre noget:
Leve
Elske
Rejse
Give
Ellers kommer man til
at hænge der,
tabe bukserne
og blive ligeglad
med det hele
Med en livløs
hængerøv
Det kan være svært
at få det til
at hænge sammen
Have styr på det hele
Men giv ikke op
Det er for nemt
Vi har det alle hårdt
på en eller anden måde
Ting kan være uretfærdige
Helt ad helvedes til
Død og pine
Krise og nederlag
Men bliv ved med at kæmp
for det gode humør,
den gode stemning
og dig selv
Det er rart
at være glad
Svært
men rart
Få hjælp
Hjælp dig selv
Lad andre hjælpe
De vil gerne
gøre dig godt
Ikke for sjov
at vi lever
At vi er sammen
Sammen om dette her
En gave
Pak den ud
Lad dig inspirere
Prøv at undgå
sorte huller,
kedelige
mavepiner
og dybe sår
Ikke alt er sort
og hvidt
Masser af farver
ind imellem
Det siger jeg dig:
Kast nu ikke
håndklædet i ringen
Hæng dig ikke
i selvmedlidenhedens
sorger og tåger
Lad vær med at stå der
med bukserne nede
og vær en undskyldning
for dig selv
Svært at leve
for os alle sammen
Er bare ikke let
det hele
Men kæmp!
Gør dit yderste
Bid tænderne sammen
Stram ballerne
Skyd brystet frem
Og se så at:
Lev
Elsk
Rejs
Giv
Inden du kommer til
at hænge der
Ligeglad
og med sådan en
livløs hængende
røv