Hvem kalder på én ud af vinduet,
Når man bor på fjerde sal,
Og lommerne er tømte for uld
Og fremtidsvisioner.
Vandhanen drypper
På fjerde år,
Sengen knirker,
Billedet på væggen
af et gammelt idol,
Der gulnet smiler
Mod den mørke krog
Hænger ved endnu.
Træthed
tidløshed
Tiden bliver et spørgsmål
Bord
Stol
Seng
Og mælk
Fra I fjor.
I gården
Er der luft med røg,
Gader med stemmer,
Fattige træer,
Hunde uden herrer,
Biler med høj musik,
Biler, fart,
Penge og piger,
Rødt og sort,
Fremmedarbejdere med skriggrønne frakker,
Rockere med angstens vold I knytnæverne,
Glas og beton,
Røde og hvide huse,
Butikker og jazz,
Rulleskøjter og ribbede cykler,
Murefladerne grå
Mørke flader mod rødt og sort
Butikkernes lys, lyser uden forandring.
Kun blæsten
Bekræfter
Noget uberørt
Regnen, der fra himlen falder
Væder vinduet
Væder sjælen,
Selv om vi tørt
I husene hviler.
Kender ikke længere til stilhed
Uret slår,
Musikken går ind I en uendelig strøm.
Vi er virkelige
Alene,
Når strømmen slutter,
Slutter de mekaniske stemmer,
Og vi kan høre
Vinden derude.
Jeg går nu,
Det er lang tid siden,
Jeg har set en ko græsse
Og rørt græsset med mine føder.