Petersen nød sin første dag som pensionist. De havde snakket om at købe et kolonihavehus, men hans kone blev let søsyg, så han havde købt en motorbåd i stedet.
I lav fart tøffede han ud af Kastrup havn. Det blev rart at komme væk fra alt den larm, ballade og alle de uregerlige unge mennesker, som var i København til Miljøtopmødet. Ud på Sundet og fiske. Fred og ro. Det var koldt og klart vejr, så torsken skulle nok bide.
Han fulgte bøjerne langs sejlrenden og Øresund var helt rolig. Der lå allerede en del både der-ude, så flere havde fået samme idé. Eller også var de taget ud for at se Air Force One lande, ligesom de tosser, der stod ude langs hegnet ved lufthavnen?
Nej, nu kunne Petersen se, at de havde fiskestænger ude. Hans plan havde egentligt været at tage længere ud, men de 5 både lå tæt under land. Måske vidste de noget? Kendte de et særligt godt sted?
Petersen tog en beslutning. Hvorfor tage helt ud på sundet, hvis der stod en god stime under land? Han nærmede sig de 5 både og smilede og vinkede, da han sejlede tæt forbi den nærmeste af dem. En mørklødet mand kiggede fjendtligt på ham.
"Fanger I noget? Er det et godt sted?" Den mørklødede mand rystede vredt på hovedet og hviskede noget til en anden mørklødet mand, som stod og fumlede med en fiskestang.
"Aah, den laver I ikke med mig. Men tag det roligt. Jeg ligger mig stille og fredeligt her. Jeg skal ikke forstyrre jer" råbte Petersen fornøjet. Han stoppede båden og smed ankeret. I det samme lød en høj rumlende lyd og i det fjerne nærmede en stor blå flyvemaskine sig i lav fart og lagde an til landing i lufthavnen. Den enorme Boeing var fulgt af to jagerfly. "
"Nå, der kommer ham Osama. Så fik vi set ham også" råbte Petersen fornøjet til de andre. Alle fiskerne i de andre både stirrede stift på flyet, som tog farten af og fløj buldrende henover bådene. "Nå, ja så spændende er han da heller ikke" sagde Petersen og klukkede lidt for sig selv, imens han bandt sin yndlingspilk på snøren.
Da flyet var passeret råbte den mørklødede mand en kommando - og på alle bådene var der heftig aktivitet. Der lød en række høje knald og ti røgsøjler steg i lynende fart op fra bådene. På hver af søjlerne balancerede en flamme, som med uhyggelig hastighed nærmede sig Air Force One.
Flyet forsøgte at undvige og skød glødende flares ud, mens gatlingkanoner under vingerne rasende forsøgte at skyde stingermissilerne ned. To missiler blev afledt af de udskudte flares, et enkelt sprængte med et højt knald, da det blev ramt af de mange projektiler fra kanonerne. Resten slog mod flyvemaskinens krop, vinger og motorer. Piloten mistede kontrollen og Air Force One rullede skarpt til højre og om på ryggen inden det med et kolossalt brag styrtede ned i Terminal 3.
"Hvad satan!" Petersen måbede. Med en dyb snerren startede de 5 både og sejlede væk i høj fart - i hver deres retning. Petersen drejede tre gange rundt om sig selv. "Jeg må også væk!" Han startede motoren og trykkede håndtaget i bund. Motoren brølede, men der skete ingenting. Petersen havde flottet sig og købt et godt tungt anker og en ekstra solid kæde - og det holdt båden eftertrykkeligt fast.
Over ham dykkede de to F16 jagere ned mod de 6 flygtende både.