Det hele begyndte for cirka 3 aar siden, da jeg startede med at skrive en novelle hvor historien foregaar i Danmark. Jeg skriver stadivaek paa den, og den er, indtil nu, paa cirka 500 sider, men fra det oejeblik jeg forestillede mig historien, havde jeg ikke noget bestemt sted i tankerne, dersom jeg mente, at det jo kun var et fiktivt sted. Han bor paa en kold kyst mod nord, titelen er 'Manden fra nordkysten', men som jeg talte foer, naar jeg begyndte at skrive det, jeg havde ikke den fjerneste ide, om hvor nordkysten var.
   Historien handler om en mand der elsker miljoet, respekterer dets rettigheder og beskytter kysten og naturen omrkring det sted, hvor han lever.
   Jeg kunne bare foele og forestille mig et smukt sted med en havn, et gammelt fyrtaarn, og hvor min personlighed,som er vant til kulde, gaar langs en kold strand, som er hvid og bred, fordybet i tanker om livet, og hvor han saa ser ud over det blaa hav, og finder svar til sin ensomme eksistens.
   Ved siden af et andet sted, han elskede at vaere, som var en skov taet ved stranden.
   Hans bedste ven bor i fyrtaarnet og han er gammel og viis, og han vil hjaelpe hovedpersonen med at loese mysterierne om hans oprindelse.
   Hovedpersonens liv er fyldt med skjulte veje siden hans foedsel, fejder han kaempede inden i sig selv for at vinde de krige, som hans egen foelsomme sjael viste ham om ting der helt forkert i hans liv.
   Og jeg havde skrevet omkring 100 sider om det sted og jeg tog alting for givet, alt det jeg foelte, og en dag bestemte jeg mig for at lave nogle undersoegelser om Danmark, og jeg blev meget overrasket over at finde et sted i Danmark, som passede ind i min historie... nemlig Gilleleje og omegn.
   Jeg bemaerkede, at stedet var lig med det sted, som jeg skriver om; havnen, skoven og hovedsagelig byens foerste tourist for ca. 200 aar siden, Soeren Kierkegaard, en stor filosof som slenterede en tur gennem Gillelejes skov og strand, og som gjorde sig dybe tanker om livet...akkurat som hovedpersonen i min historie.
   Da jeg fandt ud af det, var det overhovedet ingen tvivl...stedet var og er Gilleleje.
   Saa jeg skrev mere og mere, fordi jeg blev meget overrasket over at der virkelig eksisterede saadant et sted, og at det ikke kun eksisterede i min fantasi, og jeg blev forelsket i saadant et dejligt og idyllisk sted.
   Min bog er naesten faerdig, og den har aendret mit liv. Hver dag har jeg samlet informationer om Danmark...om ting som kunst, steder, kultur. Jeg elsker enhver ting saasom Dannebrog og dens smukke legende, slottene, menneskerne, filosofferne.
   Paa grund af bogen, besluttede jeg mig for at laere det danske sprog. Men det er lidt svaert. Alle, som hoerte om det, mente at det var for svaert uden laerer og ordboeger. Det er nu cirka 4-5 maaneder siden, jeg begyndte, saa jeg kan sige, at Fyldepennen er min laerer on-line.
   Saa paa den maade, foeler jeg mig taettere knyttet til de ting, som viste sig at vaere en gave.
   Nogle gange taenker jeg paa at publicere bogen 'Manden fra nordkysten' paa dansk og ikke kun paa portogisisk.
   Derfor proever jeg at oversaette bogen til dansk ved egen hjaelp, og hver dag proever jeg at laere mere og mere dansk. Det er ikke et let arbejde, og maaske faar jeg den aldrig publiceret, men jeg kan sige, at jeg ikke er den samme person siden jeg begyndte at skrive bogen. Jeg er vokset som vaesen.
   Jeg har faaet nogle danske venner, som jeg har sendt mine tidligere udgivede boeger til. Jeg har endda skrevet til Hendes Majestaet Dronning Magrethe, og fortalt hende om min kaerlighed til Danmark og om den bog, jeg er ved at skrive og jeg vedlagde den foerste bog, kaerligheds historier, som jeg har udgivetog hendes hofdame svarede mig, at Hendes Majestaet var meget interesseret i mine tanker og takkede mig for den bog jeg havde sendt.
   Det gav mig nyt mod til at fortsaette med min bog. Det er meget vigtigt at finde venner som alle jer paa Fyldepennen, som giver mig husly og giver stoette til mig. Gennem Fyldepennen har jeg laert meget, og jeg surfer ind paa sitet dagligt og laeser en novelle eller et digt. Det hjaelper mig meget med at laere dansk, og jeg vil takke alle jer fra Fyldepennen, for det er et vidunderligt site.

Anne Russel