Gysen mig til at huske dine blå øjne, mens du gik mod havet, mod en solnedgang, der tegnede din silhuet og alle mine drømme ved siden af dig.
Gysen mig til at huske, at din ønske var at staa her, da du vendte sig for at se på mig og den dybde af det øjeblik ville for altid hjemsøge mig.
Jeg rakte mine hænder, jeg har forsøgt at få fat i dig.
Du kæmpede for at holde mine hænder i dine. Din blik var fast, gerne ville at have mig for altid ved din side, var der ingen tvivl om.
Støvlerne på de kolde sten, der adskilte os en landtange mellem havet og landet, og jeg sukkede, længsel, at mindst det forener os for evigt ... Men kappen, der du brugede, de våben der du havde, betød en afstand der stadig ville adskille os i lang tid.
Saa, du har lagt våbnene for mine fødder, og med en hældning du kyssede mine hænder i sådan en søde kærlighed, der sårer mig hukommelsen, fylde mine dage med en konstant længsel, gribende smerte for at have dig ikke her længere.
Der var aldrig mere saadan en bemærkelsesværdig tilstedeværelse, ingen aldrig mere havde pænere oejne, var der intet ønske om større end fra dig for mig.
Sidstnævnte ikke vende tilbage.
Bølgerne er tidevand, der trækker alt. Tidevand af tid er endnu mere ødelæggende.
Duften af dit hår, skinnende de sidste stråler af sollys, pjusket af vinden, der stadig føler i mit bryst.
Tilstedeværelsen der fyldte min aand med lys så intens, som hjaelper mig stadig at følge denne vej så mørkt og tomt.
Alt af mig, men ogsaa af dig. Blandede sjæle i samme receptacle skulle være endnu mindre, end vi var, hvad vi er, selvom separat, domineret af modsatrettede kræfter af frygt,
Frygten for at miste os, gjorde os tabt.
Du skibbrudne på havet hvor du kastede sig.
Jeg mistede sjæl på stranden, hvor ingen fandt mig.
Dit ønske laa for alt paa landtangen , der bragte os sammen en dag.
Mit ønske har fortsat dig ud over vinden og tiden, der brød som en beholder af drømme.
Vi mistede mange af dem, der vi havde en dag.
Men der er stadig en sidste droem.
En droem der goer alt fortilfælde kimære:
Bryde væk fra virkeligheden.
Demontere den tids mekanismer.
Forene syd til nord, øst til vest, og finde dig i live, evig, og min, i vores Landtange!