Det er fredag og smagen af bræk fra hans seneste sure opstød er stadig tydelig. Jeg må væk. Væk inden jeg flækker på midten og dækker mine omgivelser i galde og billig vin fra fakta. Tanken om bare at flygte ud af døren krydser ham. Dyb indånding. For hendes og min egen skyld. Men der er for langt. Han skyder som en kanonkugle ud igennem ruden og forsvinder inden nogen kan nå at stoppe ham. Yes. Med lysets hast ud i intetheden, til han brænder op og glemmer hvem han er. Fredag. Fred. Aldrig.
   Men det sker jo ikke. For han er for fuld til overhoved at rejse sig og selv hvis han kunne, må han indse at hendes hånd har for godt fat i hans sjæl. Jeg hader det!
   "Hv'tænker du på?" - hvisker hun. Men alle hører det, og alle ved hvad det er der forgår. Han kan ikke lyve, så han kigger på hende med smil og søvnige øjne, og svare - "Dig".

Næste stop; hans seng og hun sover nu. Jeg nød det hele, lydene, følelsen, smagen og den obligatoriske smøg bagefter. En smøg som han i svundne tider begyndte at ryge for hendes skyld, til fordel for bare at lukke øjnene i og verden ude. Men det ændre ikke på noget. Hvad han har gjort imod hende, og kommer til at gøre igen, trumfer alt hvad han nogensinde har gjort for hende. Jeg er færdig. Et overstået kapitel som ikke er værd at blive genlæst.
   Vandet føles godt. Det traditionelle bad efter, har udviklet sig til en manisk afhængighed. Han vasker sig ikke ren, for ren bliver han nok aldrig igen. Det dulmer smerten, og ender tankestrømmen. "Hvordan går det" - lyder det fra den anden side af forhænget, stemmen er bekendt. "Tudse, jeg har savnet dig" - svarer han lettet. "Du slipper ikke Mads, og det ved du godt" - fniser Tudse. Forhænget glider fra og han ved hvad den mener. "Jeg troede det var forbi med jer to?" - fortsætter Tudse køligt. "Det troede jeg også. Er jeg svag Tudse?" - han kender svaret, og det gør den også. Hans pik kender svaret men den er heldigvis for dum til at ytre sig om noget som helst. "Jeg gør det forbi i morgen" - konstaterer han.
   Håndklæde, en tår vand og ind under dynen. Jeg ved jeg vil nyde denne søvn. Et par timer mere ved siden af hende inden jeg flår os fra hinanden. Det bliver grimt og sov godt.

Det er en drøm at falde, men et mareridt at ramme bunden. Han vågner ved lyden af - "Godmorgen, jeg må hjem af". Hun kysser ham på kinden og går ud mod gangen. Hans øjne virker ikke optimalt så tidligt på morgenen, han famler sig frem som en bagstiv muldvarpe. Jeg kan bare ikke sige det som det er. Hun dufter så sødt. Skønt, den duft vil hænge i mit sengetøj. "Ja, det kunne vel ikke vare for evigt" - griner han. Hun stopper et sekund. "Men vi snakkes snart, jeg skal bare lige have en time mere" - forsætter han. Hun får aldrig chancen til at sige at det kunne vare for evigt. Hun må ikke. De kysser farvel, Mads lidt længere end hende, hun går og han går i seng.
   Han vågner ved lyden af uskyldige børnelege i gården. Sætter sengetøjet til vask, sletter alle beviser og sætter sig på sofaen. Det er tid. "Det går ikke" - lyder sms-beskeden. Han trykker send og selvdestruerer, og imens vaskemaskinen spiller sin melodi og elkogeren brøler eftermiddagen ind, tænder han en cigaret. Den minder mig om hende.