Hun kom, så og gik, min date fra dating.dk.
   Jeg stod bagefter og kløede mig i nakken. Kvinder! Hvad fanden fik hendes pis til at koge over på bare ti minutter? Jeg sagde da ikke noget særligt. Hilste, gav hånd, tog hendes overfrakke, hængte den pænt på bøjle og spurgte, om hun ikke kunne trænge til en kop kaffe. Den var allerede lavet, og alt stod klar på bakken med hjemmebagte bækkenødder.

Men hun var ligesom lidt utålmodig, ude af ligevægt. Hun strakte hals for ligesom at se ind i mine to opholdsstuer.
   "Hvad har du derinde?" spurgte hun?
   "Dér opholder jeg mig, ja, så at sige, altid."
   Han smuttede selv derind. Fik straks øje på min nyerhvervelse, mit stuealter, en Samsung 42" fladskærm.
   "Ser du meget fjernsyn?"
   "Sport, næsten al slags sport, gode film. Du kan se rundt på reolerne, der har jeg over 300 videotape med film, dem ser jeg naturligvis tit. Men ellers nyhedsudsendelserne og klogekanalen, DR2. Bare for at nævne noget af det, jeg ser mest af."
   "Er dét tæppe dér et ægte persisk tæppe?"
   "Ja, det har jeg selv taget med hjem fra en rejse."
   "Hvorfor har du fjernsynet stående på det, som var det dit bedetæppe. Det er det måske også?
   "Nå, nu ligger jeg jo ikke ligefrem på knæ for et fjernsyn, men det er jo her, jeg opholder, ja, og så foran computeren. Den skal du lige se."
   Jeg tændte min Dell Dimension XPS. Jeg havde ligesom gjort en hjemmevideo klar, jeg var lidt stolt af at have lavet.
   "Hvad handler vidoen om?"
   "Om fanklubben, Red Support, dem fulgte jeg land og rige rundt for at lave denne video."
   Hun så de første par minutter.
   "Er det dig, der synger i baggrunden samtidigt med, at du optager dem?"
   "Ja, det er pisse festligt. Du skulle en dag prøve selv at komme med på sådan en bustur. En tur til København tager næsten tolv timer."
   "Vil du høre, hvad jeg mener om dét, dig og dit hus?"
   "Ja, spyt endelig ud. Det gælder om at være ærlige overfor hinanden."
   "Jeg synes her stinker af en mandlig eneboer sunket i bøhlandet til halsen - og lige nu kan jeg kun se mig selv på vej ud af dén dør, dér."

Og øjeblikket efter var det også dét, jeg så.