Tænk pludseligt skete, - umuligt at bære,
en stemme der sagde, jeg ej flytter med!
Underligt var det jeg fik pluds'lig et facit,
noget trist, men dog klart, vi ej fortsat skal være!

Ingen kan se og dog nogen mere end andre,
der gennem livet har set os to vandre
meget sjældent i enighed, hvor længe mon det vare?
Hvornår findes der et lighedstegn, aldrig – det er snart svært at klare!

Ni og tredive år før man vælger at dreje,
tiden var kommet og alting man veje,
hvor er sandheden og dybden? jeg ej kan forstå,
ofte stiller jeg det spørgsmål, dog ej et svar jeg formå.

Fra barnsben da mor og far det basale de styrket,
og skoletiden hvor masser af nye ting blev dyrket.
Noget var godt med spændende lærdom
andet var trist og træls, men ind dog det kom.

Romantik og kærlighed i kroppen begyndte,
hvad var det mon den i ens sind med spænding forkyndte?
For mig var kærlighed en sanselig ting
jeg åbnede døren og sagde altid "kom ind",

Ingen forståelse for hvad der skulle styre mit liv,
blot den nye kærlighed ville blive min viv!
En dag det skete vi, venter et barn!
Ja det var ganske vist at jeg var far'n.

At blive far var et nyt kapitel i den ungdommens færden,
og dog blev vor forskellighed snart sat i verden!
Uenighed skabtes, dog venskab blev bagt,
snart efter i kirken en titel som ægtefolk blev lagt!

To herlige drenge blev et resultat jeg med glæde
er stolt af, og senere et par pigebørn så kom til stede,
nu 3 børnebørn, en pige og 2 drenge,
gør at jeg aldrig kunne tænke at omgørelse trænge!

Det er som det er, men mit liv er ej spildt
af og til har job og levned været lidt vildt,
nu skal sjælen ha' farver og tempoet sænkes
intet skal mere i tilstande lænkes!

Dog nemt er det ikke at skære sine bånd,
det føles fortsat som er der en underlig ånd,
der emmer i nakken, dog uden at være der,
fortager sig langsomt i fremtidens vær!

Nye mennesker mødes, gamle "venner" bli'r minder,
rygter og snak der svirrer og "ætser" men heldigvis forsvinder!
Undrende står man tilbage med spørgsmålet om hvem mon dem skabte?
Var det dig? Var det mig? Der i ovnen dem bagte!

Ej grund til at lade sig mere vederkvæge,
men i stedet nu fremtid skal fortiden læge!
Mit indre er nu mere fredfyldt end længe
og et lys dybt i mig fornemmer jeg snart fænge!

Kære fortid du var for mig utrolig mange ting værd,
og fra dig, kan jeg love, har jeg mange ting kær,
de er nutid og fremtid, jeg ser dem, og glædes ved livet!
De er i gang med deres liv og ved, at ikke alting skal tages for givet!