Åh, nu virker min fyldepen ikke, og computer har vi ikke i sommerhuset. Heldigvis, vil jeg sige, for selvom jeg er glad for min computer, så er jeg alt for afhængig af den, og det er godt at være fri for den nogle dage. - Jeg må se om jeg kan finde en kuglepen. Her er en hel del i skufferne, men alle indtørrede. - Nå, her er da en der fungerer.

Her er dejligt i sommerhuset i oktober. Selvom det er vemodigt at se bladene på træerne gulne og drysse af, så er det også smukt. Der er lunt indendørs, på grund af alt det træ Finn har savet og hugget op, træer der væltede i stormen for et par år siden, og blandt andet fik vores udhus til at brase sammen. Det så dramatisk ud, med to store træer ovenpå det. - Nå, det var nu faldefærdigt i forvejen.

Finn er kørt i Brugsen for at købe ind. Marchel og Louise kommer i morgen. Det glæder jeg mig meget til. Marchel kender godt sommerhuset, han var med til at isolere det sidste år, så vi nu også kan bruge det i vinterhalvåret.. Det var nok ham der gjorde det vigtigste arbejde, da han er tømrer af fag.

Han har været en dejlig ven i de par år vi har kendt ham. Som et mirakel dumpede han ned i vort liv, og har gjort sig uundværlig. Og nu er Louise kommet til. Hun har ikke været her før, og vi kender hende naturligvis ikke så godt som Marchel, men det ser ud til, at hun falder godt ind i fællesskabet. Hun og jeg havde en dejlig dag sammen hjemme i København, da Marchel og Finn var på arbejde, og vi gik på Glyptoteket og så på græske, romerske og egyptiske oldtidslevninger. Hun er vist blevet en del af familien, og forhåbentlig vil disse dage i sommerhuset ryste os yderligere sammen. - Det er så livsbekræftende for os to gamle knarke at få så meget glad og venlig ungdom ind i vort liv.

Huskede jeg at sige, at Finn skulle købe stearinlys? Det sidste står og brænder på bordet. - Jo, det gjorde jeg vist. Nu når aftenerne bliver længere og mørkere hygger det med en masse stearinlys i stagerne.

Det tordnede i nat og regnen styrtede ned. Jeg stod op og gik ud og stod lidt under halvtaget. Det var meget mørkt, men af og til blev haven klart oplyst af et lyn. Finn kom også listende ud, og vi stod der lidt sammen i mørket og indåndede den friske luft. Vi hørte regnen stilne af og tordenen forsvinde i det fjerne, før vi igen gik ind i vores varme seng.

Nu skinner solen, luften er ren og nyvasket og fuld af efterårets krydrede dufte. Haven ser ud som om den lige er skabt, og har tænkt sig at forlænge sommeren med et par uger. Nu hører jeg Finn skramle med cyklen nede ved det nye udhus, og der kommer han slæbende på to tunge poser.