Aforismer og andre små tekster

måske opstået af intet (eller lidt)



0Fantomio
Var det nysgerrighed? Var det medmenneskelighed? Det var nogle af... [...]
Noveller · omsorg, sjov, sammenhold
1 år, 6 måneder siden
3Bedemanden
Nu skal I høre godt efter! Jeg var taget ned til Statoil for at t... [...]
Noveller
1 år, 8 måneder siden
1Krøbbel-Prebbe
Preben var på mange måder en ualmindelig kat, men med almindelig ... [...]
Noveller
1 år, 8 måneder siden
3Farmor, en trappe, en plan
Nogle weekender i min barndom cyklede jeg ud til min farmor. Der ... [...]
Noveller
2 år siden
2Brændt Due i Motorhjelm
Jeg skylder jer at fortælle, vi var på vej til badmintonstævne i ... [...]
Noveller
2 år siden
2To katte
Sådan her begynder helvede. Schiiiiiiw. Hun vil have mig til at · m... [...]
Noveller for børn/unge · nuet, samvittighed, følelser
4 år siden
2Det er utroligt med ham Max M
Jeg går ud i køkkenet for at hælde vand i elkedlen. Tænde den. Vi... [...]
Noveller · samtale, krise, samliv
4 år siden
2Hesteballon
Jeg stod på bussen, som andre passagerer stiger på en bus, et skr... [...]
Noveller · had, psykisk smerte, psykose
4 år siden
4Gåsen
Jeg får en tanke, at jeg flyver med en gås op på psyk. Lige nu, i... [...]
Kortprosa
8 år siden
3Efter
Agnete sad i noget så afslappet som en hængekøje i deres have, og... [...]
Noveller
8 år siden
5Skumbanan
Telefonen ringer. · "Nu sker det snart," siger kvinden i den anden ... [...]
Noveller · mennesker, ensomhed
9 år siden
1Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Dres var bange. Jeg var bange. Det var på den måde, netop på den ... [...]
Romaner
9 år siden
1Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Jeg glemmer ikke den dag. Jeg kunne ikke få Dres med mig hjem. Vi... [...]
Romaner
9 år siden
2Vi turde i starten, senere blev vi bange - ...
Morfin kan være dødeligt for kroppen, det har Dres' mor fortalt t... [...]
Romaner
9 år siden

Puls: 3,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Allan Andersen (f. 1980)
"Vi søger at få mening ud af det allermest absurde - det i sig selv er en absurd handling."

"Når vi ler fra et sygt sind, så kan vi vokse med morskaben. Men når vi ler af et sygt sind, så kan vi falde med ondskaben."

"Ondskab kan vise tænder, men glem ikke, ligeledes kan din søn, når han kører en finger igennem barberskummet på dine kinder."

"Røde kinder i sig selv fortæller dig ikke, om det er koldt eller varmt. Men ingen mennesker kommer igennem en dag uden røde kinder. Selv de dage hvor det hverken er koldt eller varmt."

"Med musik kan vi synge til hinanden eller lade andre synge for én. Men med musik kan vi ikke dræbe. Det gør vi med våben. Og våben har ikke en tone i livet. Prøv at syng We are the World, mens mennesker falder om ørerne på dig."

"Så længe der er nogen, der blinker til dig, så giver det mening at blinke tilbage."

"Tro ikke altid, at en person der blinker, har fået et insekt i øjet."

"Jeg spiste engang et insekt. Jeg var sulten og insekter er der jo nok af. Der er stadig mange insekter, men nu er jeg ikke længere så sulten."

"Måske ikke alle mennesker vil se det som et problem, hvis du beholder hånden efter et håndfast goddag. Livet handler jo om aldrig at give slip."

"Musik kan handle om et bristet hjerte. Musik kan handle om et forelsket hjerte. Musik kan handle om alle former for hjerter. Det kan aldrig handle om et hjertestop. Der puls i rytme. Musik er hjerter i store mængder. Hjerter der banker."

"Jeg kan lide musik. Måske det er fordi, mit hjerte banker. Det kan også være fordi, jeg ved, jeg skal dø, men at hjertet heldigvis banker for mig nu."

"Det er ikke en for kort levetid, der skaber tungsind, men det er snarere, at der er så utrolig meget tid til at lade sindet løbe af med dig!"

"Bekymr dig ikke om døden, for den giver alligevel ikke mening."

"Den værste angst er ikke angsten for døden, men angsten for livet. Jeg håber dog ikke, jeg skal dø i morgen. Livet er jo det smukkeste, jeg har."

"Kan en fødsel faktisk opveje et elsket menneske, der dør? Ville det give mening at gå direkte fra begravelse til fødeafdelingen? Burde man ikke tage et smut forbi Mødestedet på Optimistvej først?"

"Når du hører en hund gø, så vær ikke bange, for dælen det er jo menneskets bedste ven. Hvis du hører et menneske gø, så løb skrigende bort."

"Tro på det gode i mennesket, men vær sikker på, alle mennesker kan vælge at såre et andet menneske ... nogen mener endda at være nødsaget til det. Tro på det gode i mennesket! Jeg mente det ikke så slemt, Per!"

"Det giver mening, at døden fremstår som en stilstand i sproget, for det er vel det mest ubevægelige, man kan forestille sig, døden. Men det elskværdige er, at livet er en strømmende bevægelse - hele tiden - og sådan skal sproget også være. Accepter dog at det til tider løber af med dig."

"Tiden er det hele. Det hele er tiden. Hele tiden. Klamrer dig fast til dit armbåndsur - det er jo ikke det hele, du har fat i der. Viseren er stressfaktor og samfund. Tiden er det hele og hele tiden - hele tiden, tiden i det hele. Nu er jeg træt!"

"Der er så meget tid. Hele tiden. Undervejs stopper du op. Undrer dig. Hvad sker der? Hvorfor dette ophold? Men mennesket må jo stoppe engang imellem. Vi kan blive trætte. Det kan tiden ikke. Vi kan dog blive meget træt af tiden - hele ti ... nå, ja, STOP!"

"Når man drager ud i den store verden, så opdager man, hvor meget luft der er - og det hjælper på åndenød! Men med for meget luft eksploderer ballonen i maven på os. Der er meget forurenet luft. Mennesker har meget luft i maven!"

"Erkendelse af overflade skaber dybde!"

"Kun via det mystisk absurde, humoren og følelserne er det muligt at kigge igennem sprækkerne og komme tættere på den virkelige verden! Så tæt, man ved, den er der, men stadig ikke tæt nok til at røre den!"

"Når man ser et skib sejle ind mod havnen, så forstår man, at alt er vand ... og det hjælper på tørsten. Ofte kunne jeg godt ønske at sejle langt væk. Men så tænker jeg, jeg skal vel bare drikke et glas vand - og spise et insekt til. Der er nok vand og smådyr i denne verden."

"Det er de små ting, der gælder, men hvad hvis de ikke kan mærkes? Hvad gælder da? ... de store ting? ... nej, stadig de små, for de store kan ikke være andet end et hav af små ting. Bare søg og find flere små ting - hele tiden. Hele ti... nej, STOP!"

"Det er ikke dyster kunst, der skaber tungsindighed, men det er tungsindighed, der skaber dyster kunst. Kunst vil altid forsøge at skabe mere klarsyn. Det må være sådan."

"Kunsten er at holde kunsten i live! Hvilken herlig, banal konklusion!"

"Kunsten er ikke i hovedet. Det er genialiteten, der befinder sig der. Kunsten er på lærredet eller på papiret. Jeg er jo genial!"

"Alt er lettere sagt end gjort. Også sætningen alt er lettere sagt end gjort."

"Hvad er lykke, andet end erkendelsen af, at lykke ikke skaber lykke, men snarere distance i sproget? Lykke er når ord ikke bruges. Ord vil altid bruges! Jeg har brug for noget, der ikke kan bruges!"

"De skjulte tanker er mere ægte, for de forbliver netop tanker, forbliver i sin egen støbning, i stedet for at lade sproget åbne op for noget, der udsiger et fravær. Men mennesket må dele. Vi vil alle have venner og elskes for det, vi er!"

"Jeg elsker at sige, jeg elsker dig, men så mærker jeg fingeren på mine læber - du elsker mig jo sådan rigtig!"

"Du forstår ikke mit komplekse sind, jeg ikke dit - åh, hvor jeg dog elsker dig."

"Jeg elsker at være patetisk med dig. Jeg elsker at være naiv sammen med dig. Tro på vores kærlighed, selvom der gives plads til meget fravær. En dag forstår jeg din reaktion. En anden dag bliver jeg forvirret. En tredje giver jeg fanden i det hele. En fjerde elsker jeg dig. Den fjerde dag går det op for mig, at de tre andre dage elskede jeg dig ligeså meget. Selv da bomben faldt. Pludselig var mit liv i fare. Jeg kan dø i dag, tænker jeg. Ikke bange på denne fjerde dag. Det er kærlighed."

"Nogle dage kan rumme andre dage. Andre dage kan rumme nogle. Men vær sikker på, der ingen dag findes, hvor dagen kan rumme det hele."

"Det meste af det, jeg forstår, er netop, hvad jeg ikke forstår!"

"Jeg tror, jeg flytter til Optimistvej. Der er noget dragende over navnet. På Pessimistvej havde jeg også kattelort over alt i haven. Ja, jeg køber en hund, der ikke kan skide, og så flytter jeg til Optimistvej. Der vil jeg leve til jeg dør!"

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 01/06-2006 14:54 af Allan Andersen (tegnenverden) og er kategoriseret under Aforismer og gruk.
Teksten er på 1189 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.