I
Der er altid bånd der binder,
Bændler der snærer
Kærlighed,
Nej det er ikke kærligheden
Kærlighed er fickle
Promiskuøs, kortvarig og uoversættelig

II
Men Prometheus er det ikke
Der ligger der foran os
Der er ingen ørne
Eller andre aviatorer tilknyttet
Og leveren er stadig levende
Eller var det nyrene
Eller måske hans lunger de så sig gale på

III
En ørn.
Lunger
De gamle vikinger vidste hvordan man spredte glæde
Som Aztekerne med glasklare knive
Skar de ind til benet
Og befriede lungerne
Frisk luft, og ingen lugtgener
En ørn,
Ristet dristigt i ryggen

I
Prometheus påskønnede pligten
En ildsjæl
Men bundet
Og har han hjulpet os
Egentlig? Honestly?
Hvad skal vi med ild
Jeg er personligt holdt op med at ryge
For længe siden, og savner det ikke
Det er os der ligger foran os

II
Hvis det i stedet havde været
En anden. En kulturhelt med nosser
At stjæle ild fra guderne
De havde vel en Ronson mere
Eller et stykke flint eller to
Og forøvrigt har jeg aldrig hørt
at man skulle koge nektar før indtagelse
Måske er vi forrådte eller fortabte

III
Han skulle hellere have stjålet et hjerte
For kærligheden gør blind
Men river ikke leveren ud
Selv om det kan føles sådan
Ind i mellem
Og hvor er så forskellen mellem de to
Mellem at stjæle det ene og rive det andet
Eller et øje

I
Og hvis det så skulle have været
At vi skulle trækkes med en helt
Af mytiske dimensioner
Så hvad med at prøve en anden person
Der starter med P
Pablo, Pilatus eller perhaps Procrustes
Han havde i det mindste sin egen seng
Og ville ikke have flydt på en klippe

II
Og ørnene havde han klaret som ingenting
Men måske var knebet med at sprede
Det gode budskab eller rettere
Han var ikke tilfreds med en lighter
Fra dem han røvede fra og Thesus
Det fæ lod ham ikke være i fred
Selv om han strakte sig langt
Og skar ind til benet
Procrustes ville have elsket os

III
Men det er for sent vi har den nu
Ilden
Og en hvilken som helst civilisationskritik
Kommer til kort over for det faktum
At den er der. Med os.
Og for evigt er vi dømte til at spise
Skumfiduser der er ristede over ilden
Som lunger i napalm

V
Bløde inden i og stærkt forbrændte på overfladen
Jeg tror Prometues tog fejl
Tog det forkerte
Og vi er nu
Som skum
Ørne der cirkler over klipperne
På udkig efter ilden

X
Vi er bundne
Til klippen
Altid
Kærligheden cirkler over os