Alt starter med en konstatering
Og så følger bydemåde

Der er nydelser i livet som fanger mig
Ved deres petitesse

Som når jeg når bunden af den hjemmemalede kaffe
Og ser kaffegrumset
Der nok ellers ikke er populært
Glide langsomt ned ad glasset
Som et mudderskred

Smagen af kaffe og det kalejdoskopiske i den brune strøm
Som ikke på nogen måde vækker noget fækalisk
Ikke at der ellers ville være noget galt i det
Er om end ikke tranceskabende
Så et udbrud af ro
Et øjeblik som jeg kan gentage
Når jeg vil
Og kaffemøllen virker

Drik kaffe
Bliv glad

Og andre føles mere komplekse
Den sarkastiske bemærkning trækker tråde
Ud til hele samfundopbygningen og vores væremåder
En hel historie udtrykt i et let spørgende tonefald
Mens jeg gentager den sidst sagte sætning

Og nydelsen ved at skabe noget andet end kaffe
Små dele af interagerende teknikaliteter
Der tårner fra top til bund eller omvendt
Tandhjul der afspejler virkeligheden
Eller sindrigt skjuler denne.

Og alligevel mens jeg sidder her og skriver
Kaffen nu er over halvvejs drukket
Så er forventningen der
En lille klump i maven over
At der snart vil være
Et kort øjeblik af perfektion i mit liv
Kaffen der løber mod mine læber mens glasset hældes
Og afslører den aflejring som alt efterlader
Og den sidste slurk, let bitter, der kun efterlader
Grums.

Og mine tanker igen på vej væk alle steder hen
Og også det er en glæde