1Vurdering af et menneske
Der er gået 38 år siden det skete, men i mange områder af verden ... [...]
Klummen
15 år siden
040 og 4 og færdig
Fuldmånen lyser i toppen af sceneriet. Nedenunder blinker i tusin... [...]
Klummen
18 år siden
0En heftig 50-års fødselsdag
I disse dage - for nøjagtig 50 år siden - var Budapest og Ungarn ... [...]
Klummen
18 år siden
0Brunch
Jeg har spist > 100 brunches i ind- og udland. Det skyldes flere... [...]
Klummen
18 år siden
0Bogforum
En journalist skrev inden den årlige bogmesse 2006 i Københavns F... [...]
Klummen
18 år siden
3Genkendelsens glæde
Man sidder midt i en koncentreret tankevirksomhed på et givent si... [...]
Klummen
18 år siden
0Flysikkerhed
Så skete det igen... næsten! Den efterhånden årlige mega-begivenh... [...]
Klummen
18 år siden
0Build-a-man
Overskriften relaterer sig ikke nødvendigvis til det stærke, smuk... [...]
Klummen
18 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Erik Hulegaard (f. 1949)
...velbekomme.

Måske har læseren samme vane som din webmaster, nemlig at se TV om morgenen, medens morgenmåltidet og kaffen passerer igennem tandsættets forskellige størrelser ned i mave-tarmregionerne. Det forekommer næsten ligegyldigt, hvilken kanal, der vælges. Både danske, svenske, norske, tyske og engelske bringer stort set det samme koncept på hverdage.

Hvad er så det? Studieparret - kvindelig og mandlig (bortset fra ferier, sygdom og afspadsering) - kommenterer dagens aviser i en iscenesat afslappende pludren; indimellem garneret med lidt meningsudvekslinger.

Udseende er et helt selvstændigt kapitel. Medens vi andre gnider den sidste søvn ud af øjenkrogene, forsøger at fastholde det vandkæmmede eller føntørrede look og knapper en overset knap, ser studieværterne altid forbandet friske ud på denne tid af dagen. Jeg vil gerne - helt gratis - betro læseren, at jeg bestemt ikke hører til dem, der blinker i første forsøg med alle startknapperne. Derfor føler man sig allerede bagud fra første akt af morgenmads-ritualet.
Selvfølgelig er det vel ikke nok til at starte med en lykkepille iblandet Nettos hørboller og den varme kaffe (din webmaster hader kold kaffe!).

Der er endvidere interviews med kendte, som altid har en mening om alting. Nogle gange grines højt, nogle gange smiles indforstået, andre gange er de sminkede ansigtsfolder lagt i alvorlig lage, hvis emnerne f.eks er naturkatastrofer, rentefald, dødsfald, regionale krigsudbrud og lignende traumatiserende begivenheder.

For afvekslingens skyld er der i nogle programmer en stylist, der ændrer "Tina" eller "Kristina" fra en kedelig, leverpostejfarvet hverdag og hårfarve med gæld, uforstående partner og uregerlige teenagebørn til en toptunet, checket, frisk, lækker overskudskvinde. Bagefter føler "hun", at det har hjulpet helt enormt. Hendes selvværd er på ingen tid maximeret som en TDC-aktie. - Din webmaster kan af næstekærlighed ønske, at det var sandt helt ud i yderste hårsæk.

Musikindslag er også obligatorisk. En sjælden gang er det en kendis, der lige skal have promoveret sin seneste CD. Man kunne få den tanke, at studieværten havde lovet kunstneren dette ved seneste reception i underholdningsbranchen, hvor floskler, omfavnelser, stereokys og overdrivelser er lige så fast inventar som taler og festbord og cola light til dem på antabus.
Indimellem afveksles med et "lovende band", der spiller noget, som man ikke engang kan tygge i takt til. Et nanosekund senere har man glemt navnet og når man efter morgenmaden begiver sig af sted i pligtens universelle verden, er bandets navn og musik slettet for evigt på ens indre harddisk.

Og nu kommer pointen. Der er altid en kok med. Oftest lettere manisk. Retterne er hver gang sunde, afvekslende, friske (råvarer osv.) og velsmagende. - Naturligvis skal studieværterne smage sig igennem disse kunstværker. Og så sidder jeg - næsten hver morgen - med min Netto morgenbolle i munden og funderer over, hvordan i himlens navn man kan spise culottesteg med diverse sauce, raffinerede kartofler, grøntsager og alskens tilbehør kl. 08.15 om morgenen ?

"Fortsat god og velsmagende dag" ønsker din Webmaster

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 02/03-2006 17:17 af Erik Hulegaard (ehu) og er kategoriseret under Klummen.
Teksten er på 483 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.