Overskriften er kun en appetitvækker, men alligevel.
Jeg sejler meget i min motorbåd. Er meget alene, men jeg har det både godt og rart, med at være ensom, føler glæde og får inspiration. Ikke mindst er musikken altid min følgesvend, på mine alene ture.
Jeg har før skrevet om hvad musikken gør ved min følsomme sjæl.
Lige nu er jeg på farten. Bare en lille tur, i den fjord jeg kender så godt. Af en lille uges varighed hvor jeg lader op, tænker og komponerer digte. Skriver på en novelle, og retter en roman jeg skrev for flere år siden.
Tankerne får på turene frit løb, og det er da også her jeg i al beskedenhed vil sige, at digtene, novellerne, ja inspirationen er stærkest.
Og igen, lige nu, er det musikken der nærmest lammer mine tanker, får dem til at dreje sig om et eneste punkt, nemlig drømmene til det land, der godt kunne kaldes Utopia... Drømmelandet, det umuliges land.
Det er den klassiske musik der har mit hjerte. Når tonerne her på en sen efterårsdag lyder fra min computer, bliver jeg ydmyg.
Min Muse betyder meget for mig, hun forløser de tanker jeg har, men hun er ikke ene om at inspirere. Et stykke musik af en anerkendt og kendt kunstner, kan også fange min interesse.
Længe har jeg i aften lyttet til Schuberts: Mille Cherubini in coro. Med Andrea Bocelli som fortolkeren.
Kan en fattig amatør lave en tekst, der bare ligner den Bocelli synger? Jeg tænker her på de følelser, han lægger i sangen, teksten?
Jeg tror det, håber det, og vovede forsøget.
Drømmende har jeg lyttet, noteret, og sunket hen i min Muses kærlige og varme øjne. Hendes varme blik giver fantasien frit spil.
Den tekst Bocelli synger med kor, kan jeg ikke forstå, jeg taler ikke Italiensk. Men hans bløde og blide stemme, min Muses smukke øjne, hendes varme og blide smil, gav mig de ord der faldt mig ind.

Rhea, Rhea. Du mit hjertes skønne kvinde.
Rhea, Rhea. Sjælens smukke lyse spejl.

Rhea, hjertets skønne kvinde. Rhea, du er mit begær.
Rhea, hvor kan jeg finde, al den skønhed som du bær'?
Rhea, hjertet, mit, herinde! Kalder dig smukke ord.
Du viser mig den vej, jeg skal gå, følge dig,
for at få din smukke kærlighed.

For at få, for at få.
Kærlighedens ansigt, at forstå.
Rhea, Rhea, hør mit hjerte stille græder.

Rhea, Rhea, græder for din kærlighed.
Du mit hjertes lys, skinner på alle himle.

Rhea, Rhea, Rhea hvor jeg elsker dig.

Rhea, Rhea, hør mit hjerte stille græder.
Rhea, Rhea, græder for din kærlighed.

Du mit hjertes lys, hør dog mit hjertes klage.

Rhea, Rhea. Hjertets smerte er så stor.

Rhea, hør!

Rhea! Smerten er så stor.
Navnet Rhea er Indiansk, også en af mine passioner, de oprindelige folk. De har mit hjerte, hvilket de personer der læser mine publikationer, godt kan se. Ikke mindst mine små noveller om Indianerkvinden Rhea.
Der er så megen smuk musik og sang, jeg gerne ville sætte ord på, mine egne ord. Men lad bare den spæde begyndelse, med denne fortolkning, være den start jeg vover.
Så kære læser... Kender i det?... At lytte til musikken, og så få lyst til at bidrage på sin egen måde, af et kærligt hjerte, et engageret hjerte. Ikke mindst til ære for min Muse, og de tusindvis af smukke tanker, der løber gennem hovedet på mig. Der er så meget man som forfatter, digter og poet gerne vil nedfælde på et stykke papir, og så dele med andre. Om det lykkes, kan kun tiden vise.
En håbløs romantikers tanker, på en kold efterårsdag med blæst, regn og rusk i en lille beskyttet havn, i den fjord og på den båd jeg holder så meget af.