Livets korthed, dødens vished.
Det giver mit liv dets perspektiv.
Så mangt og meget kan hænde
Så mange ting kan ske.

Mens vi vandrer hen af livets sti.
Mange ting kan syntes svære.
Ja, vi kan få lysten til at opgive.
Opgive selve det at leve.

Stakkels mig jeg er offer!
Jeg har givet op?
Det vil jeg kalde destruktive valg!
OK, men hvis liv er det?
DIT eller de andres?

For vælger jeg ikke, hvad der sker.
Så vælger jeg min holdning dertil!
DET er det frie valg, vi alle har!
Uanset hvad der sker, så er der et valg!
Tør du vælge?

Det at turde blive bevidst om.
At døden rent faktisk.
Er en indbygget del af livet.
"Vi er født = vi skal dø."
Det er en basal realitet!

Vi kan bruge år,
Ja hele vores liv på at flygte fra den,
Nægte at erkende den.
Skubbe den fra os.
Sorry, det ændrer intet.
Kun kvaliteten og indholdet
af dit eget liv.

At trykke sin egen død i hånden."
DET ændres værdier og holdninger - i et nu!
Jeg skal sige dig! - Der er endnu ingen,
der ikke har nået deres egen begravelse.
Der er 100% mødepligt,
Og alle tropper op.
Uden undtagelse!

Hvor finder jeg mon modet
Til at fortsætte, når alt er mig i mod.
Når livet ikke er hvad jeg ønsker.
Når andre ikke støtter mig.

Tja, mange har sikkert svar
På netop dét spørgsmål.
For teorierne er mange, ja utallige.

For blot at nævne et par få:
Giv op! Lad stå til.
Betragt dig selv som offer!
For livet, - andres handlinger.

Tja, det er naturligvis et valg.
Stakkels mig, offeret!
Er det valg så konstruktivt?
Hvad gavner det valg dig?
Giver det dig et godt liv?
Eller er det bare det nemmeste?

Grunde kan der altid findes på:
De andre tager sig ikke af mig!
Det jeg vil, kan jeg ikke komme til.
Og der er slet ingen mulighed,
for at vælge noget andet?
End døden?
At du kunne vælge, noget andet?
At fylde i dit liv.

"Fylde i mit liv?"
Ja, jeg kan godt forstå, du studser!
Lad mig bruge et billede:
Små børns bleer - ligner livet!
Ja, det er noget af en påstand!

Prøv at tænke dig om!
Det der er i små børns bleer!
Er noget de selv har fyldt i bleen!
På samme måde, er livet
Det vi selv putter i det!

Hvordan kan jeg tale sådan om livet?
Jo, jeg har hilst på min egen død!
Der fik mit liv sit perspektiv.
Når vi ser døden i øjnene.
Andre og især vores egen.
Så får alt i livet et nyt perspektiv.

Jo, jeg har forsøgt - selvmord!
Jo, jeg har haft lysten til at give op.
Der har været perioder,
Hvor jeg ingen grund kunne se til at leve.
MEN - jeg vidste, at døden
den når vi alle!

Undervejs er det gået op for mig,
At det jeg ikke dør af,
Det bliver jeg stærkere af.
OK, det har ikke gjort mig "typisk dansk"!
Men gjort mig bevidst om,
At jeg altid selv har et valg.
Valget - hvordan jeg vil forholde mig
Til det der sker/er sket!

Førhen var der et udtryk der hed:
"Livet er som en barneskjorte,
kort og beskidt."
I dag tales der som om fødslen.
Er garantien for et nemt liv.
Mon ikke der er noget vi har glemt?
Eller ikke kan/ønsker at erkende?

Mon ikke de gamles holdning til liv og død,
Nok var mere kontant, men også mere realistisk,
End den pladderromantik.
Vi bliver stopfodret med i dag?