Jeg var fars pige,
Nok nærmest hans lige.
Tænkte på hans behov.
En mand har jo brug for
en krop.
Når mor var sur og tvær.
Nøjedes han med min.

Første gang
kælede han blot for sin yngste.
Noret var jo blot et par år.
Men følelsen var rar,
Og han var jo - min far.

Så han prøvede sig frem.
Min overkrop - ingenting.
Men mine ben og underkrop!
Ja, fra bæltestedet og ned.
Det blev snart hans rekvisit.

Ingen - måtte det vide!
Men han havde intet at frygte.
Skammen! Ydmygelsen! Var for stor.
Hvorfor brugte han MIG?
Jeg måtte være anderledes. Forkert!
Et UDYR i den kristne familie.

Mors evindelige klager.
Det måtte være svært for far.
Så MÅTTE jeg være ekstra sød.
Han søgte jo ofte mit leje,
Eller jeg måtte til hans.
Hans BEHOV - var min lov!