Søvnen er let
i strukturen
som jorden
i hovedet,
hvor en plettet
død møghund
ligger begravet
og gøder
drømmene om
de giftigere gardenier.

Søvnen er let
for den ret færdige,
der sluttede
dårlige dage
med sikkerhed
for underlighed,
det er blot
et spørgsmål
om rosenkind
på pudevår.

Søvnen er let
som dansen fra
skeletterne i skabene,
der springer ud
som mere end tynde
stepdansere i koret
med vakuum
i sjælen
og overtryk
i blæsersektionen.

Søvnen er let,
som tjenerens
evigt ekkoende trin
fortabt i labyrinten
under byens hotel,
med skoene skinnende
af servilitet
er han faret vild,
mens kokken bander,
og gæsternes kinder
falder ind under sulten.

Søvnen er let,
men øjenlågene
må skrælles af
lag for lag,
før verden
finder sine briller
og opvågningen
er fuldbyrdet
Søvnen er lettere
end dens mørkere fætter.