Teenagepigen sidder der på sofaen og hækler, hvad hun hækler er lige meget, hovedsagen er at hun hækler og ser en film. Hvilken film hun ser er lige meget, så længe det ikke er en gyser, den er i farver og på engelsk. Hun er ligeglad, aftenen skal bare gå. Hun er alene hjemme for forældrene er i byen denne lørdag aften - det har de været relativt meget på den sidste tid. Normalt går de ikke særlig meget i byen, men de sidste par lørdage har været hendes - alene. Hun går da også selv ud hvis der er en interessant fest med lidt sprut og sammen med hendes veninder. Hun vil jo gerne ud og se på de søde fyre, selvom det godt nok ikke er alle der er lige søde. Det er så svært at finde den rette, og hun har også allerede lært at det ikke er alle man kan stole på. Hun er jo smuk, og fyrene tiltrækkes om hende, og er ikke glade for at blive afvist igen. Så begynder hun at modtage ubehagelige SMSer. Uden grund bliver hun pludselig kaldt luder og der står også det der er værre, det vil hun helst ikke tænke på. Det er en fyr fra efterskolen der er særlig slem lige for tiden, men nu har hun meldt ham til lærerne, så håber hun at det holder op. I aften er der dog ingen fester og hun trænger i øvrigt også til at slappe lidt af. Hun ved at hun er hjemme, men alligevel savner hun at komme helt hjem, hjem fra efterskolen. Alle siger det skulle være så godt, men det er i virkeligheden svært. Der er meget at lave, det er spændende, der er mange krav og altid nogle i nærheden, men det er også svært. Svært fordi man aldrig kan flygte, svært fordi alene ikke eksisterer de 5 dage man er af sted, og svært fordi familien ikke er der. Der er altid en evig pakken ned og udpakken igen, altid opvisninger. Hendes forældre følger hende gerne til de stævner der er i weekenden, selv om det også er ved at blive for meget for dem, men de er jo stolte af hende - det kan hun godt lide. Det er så svært at gøre forældre stole disse dage, det hele er krav. Pak ud, læg til vask, vask, orden vasketøj og pak ned igen. Gør noget ved karaktererne. Dét er også svært. Hun gør hvad hun kan, men bliver også selv skuffet over resultaterne. Hun er endnu for ung til at forstå HVORDAN man får de gode karakterer - og alverdens råd gør hende kun mere forvirret. Det er i hvert fald ikke let at skulle fortælle at man knap bestod og svært at forklare det - hun synes jo selv at hun forsøger, altid, men intet hjælper. Men lige nu er det lige meget, det er alt sammen lige meget, hvis bare hendes forældre var her. Hun har kun lørdagen. Kun lørdag. Fredag kommer hun hjem og pakker ud, søndag skal hun af sted igen. Efterskolen er i virkeligheden en gale-anstalt - men det siger hun ikke til nogen, for de vil bare modsige hende, som de altid gør, det er hun sikker på. Men uden fredag og søndag har hun kun lørdag. Lørdag til at slappe af, lørdag til at se veninderne og lørdag til at være sammen med familien. Godt missen idet mindste er hjemme.