Det er tidligt en søndag forårsmorgen i den fortryllede skov, og solen der langsomt stiger op på himlen sender sine gyldne stråler ud for at bade hvert træ i sit kærlige lys. Det gamle, store egetræ strækker sig og gaber, mens han nyder den dejlige opvarmning af dagen. Rundt omkring ham flyver de to fugle Trille og Tumle der er ved at bygge rede i hans hår. Ved siden af ham, står det lille ny æbletræ, der har brugt mange år på at vokse, lige siden en lille dreng begravede sit æbleskrov i jorden under det. Det lille æbletræ er nysgerrigt og ser op til det store egetræ, han stiller altid mange spørgsmål, som det store egetræ nyder at svare på. Lige så stille bliver det lille æbletræ også vækket af fuglenes kvidren, og han kigger op og siger god morgen til det store egetræ. Det varer ikke længe før han stiller dagens første spørgsmål.
   "Du store eg, sig mig hvad er livet?" spørger det lille æbletræ.
   Den store eg kigger tænker sig lidt om, så kigger han ned og svarer:
   "Livet er dagen i dag, hvor vi står her og hvisker sammen under den lyseblå morgenhimmel og kan lytte til Trille og Tumles morgensang."
   Det lille æbletræ synes at forklaringen er god, men ikke god nok, så han spørger igen:
   "Du store egetræ, hvad er liv?"
   Det store egetræ tænker sig igen om, og så svarer han:
   "Liv er den uendelige urkraft der sørger for en evig opbygning, nedbrydning og genanvendelse af vore fysiske bestanddele, men kan kun ses i sin reneste form i det der ånder."
   Det lille æbletræ er imponeret over svaret, men er ikke helt færdig, så han spørger:
   "Du store egetræ, er livet godt?"
   Egetræet behøver ikke at tænke sig om for at besvare dette spørgsmål:
   "Ja, min ven, livet er godt, og livet skaber liv," svarer han.
   Men det lille æbletræ spørger så:
   "Hvis livet er så godt, og hvis livet skaber liv, er mennesker så levende?"