Det var en kold vinterdag, Kimberlys far kom og fortalte at de skulle flytte til Danmark. Danmark, tænkte hun, hvad skulle de flytte dertil for? Hans arbejde igen? Forinden havde hun boet i England en del år, men de havde også boet i Frankrig og Norge en periode. Nu Danmark? Var det fordi hendes mor var dansker at de skulle flytte dertil? Han snakkede noget om, at han havde fået tilbudt et vellønnet arbejde, som han ville tage imod, så kunne moderen også være mere sammen med hendes familie.
Kimberly så frem til at flytte til Danmark, hun havde kun været der få gange for at besøge sin mors familie, moderen tog altid selv af sted, men denne gang var det ikke bare et besøg, de skulle blive der. Men kun for et par år igen, eller var det permanent denne gang? Kimberly var 16 år på det tidspunkt, hun havde ikke specielt mange venner, der hvor de boede nu, lige i udkanten af London, hun havde to-tre rigtig gode veninde, ellers var det bare løse forhold hun havde rundt omkring. Men ville hun kunne flytte fra Amberly? Hun ville da komme til at savne hende, men hendes far havde jo lovet at hun nok skulle få lov at komme til England og besøge hende nogen gange, og de skulle jo også besøge faderens familie, jo det skulle nok komme til at gå det hele. Begge Kimberly's søskende glædede sig også rigtig meget til at de skulle flytte, Emily var 4 og Abigail var 6 på det tidspunkt. Begge to søde små piger med langt mellemblond hår, som Kimberly og deres mor. Det var tydelig at se, hvor de havde arvet det fra, alle var ret kønne, men det var moderen jo også.
Kimberly var en høj, slank og meget flot pige, men hun kunne ikke selv lide sit udseende, hun afskyede det, men det måtte være pga. faderen, han kunne ikke holde fingrene fra hende, siden hun var helt lille havde han gjort tilnærmelser til hende, og allerede da hun gik i børnehave var hun meget bange for at nogen skulle opdage det, for det var deres lille hemmelighed havde hun fået at vide. Han gjorde det kun fordi hun var så smuk og fordi han elskede hende... Derfor hadede hun, at hun skulle være så køn, for hvis hun nu bare havde været en lille pige, som ingen lagde mærke til, ville han så lade hende være? Ville dette ændre sig, når de flyttede til Danmark, man havde da lov at håbe, tænkte Kimberly.
Det var blevet februar og dagen nærmede sig hastigt, den 15. februar skulle de flytte, det var aftalt, og de havde været på et kort besøg i Danmark og købe et hus som de alle synes om, Kimberly havde allerede fået lov at vælge det værelse hun gerne ville have, to store vinduer med den kønneste udsigt til Lillebælt, hele huset lå så de havde udsigt til Fyn og Lillebælt, et vældig kønt syn, et rigtig lille drømmehus, det skulle nok gå tænkte hun. Starte helt forfra endnu en gang, ny skole, nye venner og ikke mindst et nyt sprog. Kimberly kunne lidt dansk, men det var ikke meget, men hun havde sat sig for at det var noget hun skulle få lært, koste hvad koste vil, det kunne da ikke være så svært at lære.
Efter en måned i Danmark havde hun allerede fundet sig en rigtig god veninde i den nye skole, og fået lært lidt dansk, ved siden af den almindelige skole gik hun i sprogskole for at lære det lidt hurtigere. Kimberly var faldet godt til og var glad for at bo her.
Men faderen var ikke stoppet, der havde været en pause den første tid hvor de var flyttet og alle skulle falde til, men en aften da hun var gået i seng kom han listende ind på værelset til hende sent om aftenen, åhh nej... Kan du ikke bare lade være, tænkte hun, hvorfor kan du ikke lade mig være i fred? Jeg var lige blevet så glad, det gik lige så godt, please far lad mig nu være, vil du ikke være sød. Men hun kunne ikke få ordene frem da han først var der, for han ville bare blive sur, det vidste hun! Når han gjorde de ting mod hende så slap hendes søstre da forhåbentlig, det var nok den hun overlevede på, det ville være synd for de to små hvis han gjorde dem noget, hun huskede hvor ondt det gjorde da hun var så lille... Og hun turde ikke sige noget til moderen, for hvad hvis hun ikke ville tro hende? Hvad ville der så ske?
Hun havde forsøgt engang tilbage i England at sige noget til en af hendes lærere, som hun havde det rigtig godt med, hun havde forsøgt at forklare hende at faderen gjorde ting ved hende, som hun ikke brød sig om, men havde bare fået at vide at det da ikke kunne passe, han var da det rareste menneske man kunne finde, nu skulle hun lade være med at lyve sådan og være glad for, at hun havde alt, hvad hun kunne drømme om. Og det var jo rigtig nok, hun havde jo alt hvad hun manglede, det havde hun stadig der kunne hun ikke klage. Når hun manglede noget fik hun det altid, de betalte hvis hun skulle i byen og alt hvad der hørte til, der kunne hun ikke klage, men var det kun for at hun ikke skulle klage, så faderen fremstod som den perfekte far? For det var han jo, den søde og rare mand som alle kunne lide, og som oven i købet så meget godt ud, høj og slank som Kimberly, og altid i jakkesæt på arbejde, der manglede ikke noget.
Kunne det virkelig lade sig gøre at en så pæn mand kunne finde på de ting, var det bare noget hun drømte?
Kimberly var i syv sind og vidste ikke hvad hun skulle gøre, så hun slog det hen og lod ham bare gøre de ting, selvom det gik hende på.
I skolen gik det bare derud af, Kimberly havde i løbet af et års tid fået lært at snakke rigtig godt dansk, efterhånden kunne man ikke høre på hende at hun var englænder, andet end når hun talte engelsk selvfølgelig. Hun klarede sig godt i alle fagene og lærerne var glade for hende, det samme var de andre elever, for første gang var hun i en klasse hvor hun følte hun hørte til, alle var meget interesseret i at høre hvordan det var at flytte fra et land til et andet og begynde i en dansk skole uden at kunne sproget.
Hendes veninde Nicole og hende havde det utrolig godt sammen og snakkede om alt mellem himmel og jord, men der var jo bare den lille hemmelighed Kimberly havde for hende, hun ville så gerne have en at snakke med om de ting, og kunne fortælle det til, men hun turde ikke for hvad ville der så ske?
Efter to år i Danmark havde hun fået nok, og en dag sagde hun til Nicole, at hun havde brug for at snakke og at hun skulle høre godt efter, og hun håbede hun ville tro hende.
De gik hjem til Nicole og satte sig godt til rette, Kimberly vidste ikke hvordan hun skulle begynde, hvordan skulle hun fortælle det til hende? Hvad hvis hun ikke ville tro hende, det hele for gennem Kimberly's hoved på en gang. Men så tog hun modet til sig.
"Nicole, du må hjælpe mig, min far... Han er jo altid så sød, og jeg ved, hvor meget du kan lide ham, men han er ikke den person du tror... Om natten kommer han ind til mig, du må hjælpe mig med at få ham stoppet, jeg beder dig, jeg kan ikke holde det ud mere..." Tårerne løb ned af kinderne på hende, og Nicole lagde armene om hende og holdt hende bare mens hun sad og græd. Nu var det afsløret, men kunne de stoppe ham?
Nicole sagde at hun var nød til at snakke med hendes mor om det, eller om Kimberly ikke kunne fortælle sin egen mor det? Nej det var udelukket, hun ville nok ikke tro hende, eller ville hun?
Der gik lang tid og Kimberly blev ved at sige at Nicole ikke måtte fortælle nogen om det, hendes far ville bare blive tosset og gøre de værste ting ved hende, men Nicole kunne ikke udholde tanken om at de ting skulle foregå. Så en dag gik hun hen til deres lærer og spurgte hvordan man skulle gøre hvis man kendte en som var udsat for incest osv.? De fik en lang snak, men Nicole var i syv sind, skulle hun fortælle hvem det var? At det var Kimberly? Eller hvad skulle hun gøre? Hun vidste det virkelig ikke.
Men hun fortalte Kimberly at hun havde haft en snak med deres lærer, og hvad hun havde sagt. Kimberly blev lidt sur på Nicole over at hun havde gjort det, men når hun tænkte sig om ville hun jo nok ha gjort det samme selv.
En dag tog Kimberly sig sammen og skrev et brev til et støttecenter for incest, hun valgte at skrive til Thora-centeret. Hun skrev et langt brev til dem og sendte med posten, og håbede på at de ville hjælpe hende så, for ellers vidste hun ikke hvad hun efterhånden skulle stille op, faderen blev hårdere og hårdere mod hende, og det var ikke til at holde ud, efterhånden var der ingen grænser for hvad han kunne finde på, og det gik Kimberly på, hun vidste ikke hvor hun havde ham.
Men den kom aldrig et svar tilbage fra Thora-centeret.
Pludselig en dag lå der en mail i hendes indbakke, fra Thora-centeret, de ville ringe hende op den efterfølgende dag, hun bedes skrive et tidspunkt hvor hun havde tid. Hun skyndte sig at svare tilbage og skrev tak for svaret. Dagen efter ringede en sød dame derfra, og de fik sig en lang snak. De ville meget gerne hjælpe hende, men det indebar at Kimberly opgav sit fulde navn og adresse, så de kunne underrette kommunen, den måtte hun tænke mere over, for hvad ville faderen ikke finde på hvis hun sladrede?
Hun besluttede sig for at give sig til kende, og tage mod deres hjælp, dette kunne hun ikke holde til.
Hun var nu over 18 og egentlig gammel nok til at kunne bo for sig selv, så det skulle nok komme til at gå.
Thora-centeret underrettede sagen for Kimberly, og faderen blev meldt, men sagen kom aldrig op og stå mod ham, Kimberly turde ikke... Men i stedet flyttede hun fra sine forældre og begyndte til psykolog, for at kunne få et liv hvor hun selv kunne bestemme, og selv reagere.

Kimberly tog imod hjælpen, men hun turde stadig ikke melde sin far for overgrebene, og der ville nok gå længe før end hun turde. Men hun tog mod den hjælp som Thora-centeret kunne give hende, og begyndte hos en psykolog, så hun kunne få noget af alt det skete bearbejdet, men det var en hård kamp at gå i gang med, og det vidste hun godt, og var også meget i tvivl om det var en god ide at starte lige efter han var blevet stoppet. Men hun valgte at gøre det.
Efter et halvt års tid med psykolog hjælp blev hun enig med sig selv om at ligge sag an mod faderen, psykologen havde tilbudt hende at hjælpe, og tog imod det, hun havde nu den nødvendige tillid. Så hun kontaktede sammen med psykologen politiet, og lagde sag an mod ham.
Hendes mor og far var i mellemtiden gået fra hinanden, da moderen ikke kunne udholde tanken om hvad der var overgået hendes datter. Så hun mente det var bedst at gå fra ham, og tog alle tre piger med sig. De boede nu for sig selv, og havde ikke meget kontakt med faderen, og sagen blev meldt og kom for retten, han blev dømt til 2½ års fængsel inkl. en behandlingsdom, men det var en hård omgang på Kimberly, og hele tiden havde hun mest lyst at trække det hele tilbage, der var ingen der havde fortalt hende at det ville gøre så ondt på hende!
Men hun var glad for, at der var nogen der ville hjælpe hende! Langt om længe kunne hun se frem til et liv, hendes eget liv...