Hvorfor denne overskrift? Jo, i min manglende fornemmelse for den digitale verdens grænse imellem privatsfæren og universet, ved jeg ikke om denne debat forbliver på Fyldep... eller om den straks er synlig en milliard andre steder, hvis den i overskriften har en af vor tids mest brugte betegnelser.
Jeg er ikke en firstmover i den digitale medieverden, og jeg blev kun medlem af Facebook fordi nogen opfordrede mig til det. Nu står jeg der og føler mig ikke godt tilpas. For at sige det rent ud: På det medium har jeg følelsen af at svæve frit. Jeg kan ikke mærke den faste jord. Mediet er et kaos af informationer jeg ikke aner hvor kommer fra eller hvad jeg skal bruge til. Og jeg fornemmer kun vagt, hvor mine egne skriverier der havner.
Der popper ustandseligt en masse billeder op. Nogle kender jeg, nogle er jeg endda i familie med og mange andre er helt fremmede. Jeg aner ikke hvad jeg skal med dem.
Der antydes noget om venneforslag. Men jeg tror ikke at personerne selv aner at de er dukket op hos mig.
Så får jeg mail om at nu kan ingen se min profil, fordi jeg ikke har opdateret siden.
På Fyldepennen har jeg en nogenlunde klar fornemmelse af hvad der foregår. (Jeg skrev nogenlunde!) Jeg ved at nogle læser dette helt eller delvist. Men ikke hele verden. Og jeg ved at det nok ikke læses af reklamefolk, mediefolk eller andre mig helt fremmede personer, der ikke interesserer sig for hvad jeg skriver, men vil vide hvor stærk berøring jeg måske har med andre mennesker, og om der dermed kunne være et reklamepotentiale i sagen.
Jeg ser gerne at nogle læser hvad jeg skriver. Men ikke hele verden.
Så tak til Fyldepennen for at give ældre folk en forståelig platform.