Jeg husker filmen "Rumrejsen år 2001" af Stanley Kubrick. Her var en god blanding af musik og stilhed.
Men i efterfølgeren "2010" var det ikke Kubrick! Og her var der mere traditionel baggrundsmusik.
Kubrick havde et lødigt forhold til filmens lyde, og det sås (hørtes) ikke mindst i filmen The Shining (Ondskabens Hotel).
Stærke kontraster imellem stilhed og spektakel har en stærkvirkning.

Jeg kan anbefale filmen "den store stilhed," om et kloster i Schweiz. Den fungerer dog bedst i biografen, hvor man må blive i sædet alle tre timer. Ikke noget med at gå ud at lave kaffe! Vil man virkelig forstå munkene, må man i det mindste kunne tage filmen i ét stræk, med den viden at munkene har det 100-fold værre.
Den film vil være ren tortur for mange unge mennesker. En stilhedsgyser, der slemt vil belast de unge nerver.

Det var Bavaria Film der henvendte sig om man måtte lave en film hos munkene. Det var man nu ikke lige klar til. 16 år senere skrev de til Bavaria Film, at nu var man klar.
Ps. Der ER faktisk lyde i filmen. Men der er langt imellem dem.

A propos stilhed blev der for nogle år siden lavet en stumfilm. Midt i filmen så man en serviet, eller lignende falde mod jorden. Og ja, jeg gættede det! Da den ramte jorden lød et højt drøn.

Og ligeledes filmen "silent movie" af Mel Brooks. Den eneste der ymter et ord er en mand som spiller en danser der traditionelt netop intet siger.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg husker godt Waterloo Bridge. En dejlig film. Jeg husker dog ikke musikken, men det betyder ikke at den var dårlig. Den bedste filmmusik lægger man slet ikke mærke til. Den underbygger og fremhæver bare filmens stemninger.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Waterloo Bridge blev kritiseret på grund af det element af propaganda der var i den. Det er også sandt, ikke desto mindre er filmen fremragende, og det er en af Vivian Leigh bedste roller.. Meget af musikke i filmen er ikke underlægningsmusik, men reel musik, man ser orkestret. det gælder også "Afskedsvalsen". ,Men det er rigtigt, musikken bruges filmen igennem til at skabe stemning.

Hitchcock var en mester i at bruge musikken dramatisk. Man husker vel badeværelsesscenen i "Psyko". Første gang man ser den lægger man ikke mærke til musikken, man bliver bare grebet af angst. Senere husker man den selvfølgelig, fordi den er blevet gentaget så ofte.

Det er noget andet med dem derlaver tv-programmer, naturfilm f.eks. hvor musikken bare er smurt på, fordi det gør man, men hvor den ingen anden funktion har end at forstyrre.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Ja, musikken der forstærker indtrykket af landskab er velkendt. Jeg vil nævne et godt eksempel: Laurence off Arabia, hvor musikken var af franskmanden Jarre. (Som var far til Jean Michel, som jeg ikke kan lide.)
Det var storladen musik.
Engang i Disneyland (Paris) hørte jeg bl. a. denne musik spillet fra en CD på et torv i en af Disney parkerne. I hvert hjørne af torvet havde man en stor højttaler, der fremragende bragede ud med en hel CD med klassisk filmmusik. Nemt at realisere, men helt usandsynligt at man skulle kunne opleve sådan noget i DK.

Et andet eksempel er filmen om Marie Antoinette, hvor man lavede dårlig film musik. Man lavede ret nyt klingende musik som baggrund. Når der endelig blev spillet musik fra hendes periode, var det et orkester der var med i handlingen, og her blev der tydeligt gjort nar af genren. Og så det værste: For at tydeliggøre at Marie førte sig frem som en rockstjerne med dyrt tøj og en masse falbelader (fordi hun følte at det var hvad der forventedes af hende) - spillede man guhjælpeme' rockmusik! Som om man ikke ville fatte budskabet uden!

Westerngenren er fuld af lødige musikindslag. Og mange gode sange. Noget af det mest "værdige" ved denne genre er netop musikken.

Og så er der jo Disneys film. Tænk på for eksempel Askepot, Pinnocchio, Peter Pan, Mary Poppins og de andre. Jeg tilstår at jeg elsker denne musik.

Endnu en film vil jeg nævne: "Frida." Om maleren Frida Kahlo. Musik af Elliott Goldenthal. Fantastisk film!