Man ved bare, at man er ovre den første fantastiske, lyserøde, kriller i maven euforiske nyforelskelse når:

...man ikke har set sin kære mand i 4 dage, glad kører ind og henter ham på hovedbanegården, og han så - mens man smilende kører gennem byen med aftensolens stråler ind gennem sideruden - pludselig siger de kærlige ord:
"Ej du har bare et helt vildt langt heksehår lige der midt på halsen, må jeg hive det ud?"

...man står der og på utallige ønsker og opfordringer endelig forsøger sig ud i forførelsens kunst. Gemmer den trætte, stressede mor med skurehænderne væk og finder sin indre femme fatale frem....vrikker lidt med hofterne, nærmest spinder og kælent (!)siger:
"uhm...måske skulle du bare tage mig lige nu.."
og det forførende svar så lyder:
"ej...jeg skal altså sådan skide, du må vente lidt!"

...eller når man som jeg modtager en uforglemmelig kærlighedserklæring, som den jeg fik for få minutter siden.Jeg bliver hevet ind i et stort kram, mærker hans arme klemme mig hårdt og kærligt og med munden helt tæt på mit øre og med let hviskende stemme lader mig vide:
"jeg er simpelthen bare så glad for min cykel!"

...................................................................

Jees...noget at sige til at man indimellem kan være en anelse misundelig på unge, nyforelskede kolleger, som ryger ud og ind af forelskelser!

M