I år er det 16 år siden jeg startede som selvstændig landmand. De første 8 år som "industrilandmand" med malkekøer, og de seneste 8 år som "hobbylandmand" med ammekøer/fedekvæg.

Gennem alle disse år har foråret stået som noget helt specielt. Masser af travlhed, grænsende til stress, med deraf følgende meget lange arbejdsdage, når jorden skal bearbejdes og såes til.

Foråret er dog ikke kun surt slid. Det markerer også en ny start. Dagene er blevet længere, og mens omgivelserne grønnes, krydres luften af den helt fantastiske duft det giver, når man spænder for ploven, og får vendt de første furer. Denne duft af fugtig muld har jeg altid elsket, siden jeg som knægt for 35 år siden grundlagde min interesse for landbruget. For mig er foråret en slags "pumpe" som blæser nyt liv i det hele. Ikke bare mark og natur, men denne "pumpe" giver også fornyet energi til livet som hedebonde.

I år bliver det hele bare lidt anderledes end normalt. Jeg har som tidligere nævnt bortforpagtet en stor del af jorden, og solgt over halvdelen af kreaturerne. Dette års forårstravlhed bliver derfor i mindre skala end normalt, hvilket jeg så må prøve at vænne mig til.

Nå, men der kommer ikke til at mangle projekter med det første. Vi skal i år holde konfirmation for den yngste af vores sønner. Han er den mellemste af de 5 børn, og har i modsætning til sin storebror, og storesøster erklæret at hans konfirmation skal holdes hjemme. Det har selvsagt udløst en lavine af "to do lister", så vi kan få arrangementet sat på skinner.

Jeg når vist ikke at komme til at savne markarbejdet i år.