Kære Dagbog

Lørdag blev jeg mildt sagt drænet for energi. Igen vågnede Tanja tidligt og ja, så var det jo bare om at komme ud af fjerene. Hvad der mere undrede mig var, at også Jesper var oppe, men forklaringen var den, at han ved 7-tiden havde modtaget en SMS-besked fra islænderne, som er i landet (læs evt. under Rejsebeskrivelser, om hans egen tur til Island for nylig), at den planlagte Tivoli-tur ikke skulle være om aftenen, men at de allerede ville være ved Tivoli ved 11-tiden. Herefter fik Jesper travlt med at komme i bad, få noget at spise m.m. inden han skulle med toget ved 9-tiden. Han lignede, ligesom jeg, ikke en der havde fået udsovet, men sådan går det, når man ikke kan finde sengen om aftenen :-)

Nå, men nu var vi jo oppe og så bestemte jeg på de andres vegne, at vores planlagte tur i Vestsjællandscentret skulle foretages tidligt og der var ingen nåde fra min side, da de andre kom med lidt halv-brokkeri. Ud af fjerene skulle de om de så ville det eller ej :-)

Og gudskelov kom vi af sted i god tid, for sikke dog et menneskemylder i hele centret og specielt i OBS! og jeg der bare hader at handle ind mellem fortravlede og stressede mennesker og så i den varme. Det var ikke spor sjovt og mit idiotiske ben reagerede da også meget tidligt på det hele og jeg fik ondt, men bed det i mig så godt det var mig muligt. Dog var der flere gange undervejs, hvor det var rigtigt svært. Især når Tanja igen og igen bare forsvandt, når man vendte hende ryggen 2 sekunder eller når Lasse partout ikke ville ha’ de bukser, som jeg havde råd til at give ham. Endte desværre med, at han ingen bukser fik, så sidder lige nu og har ingen anelse om, hvad han tager på i dag, hvor vi kl. 13.00 skal til konfirmation hos min søster. Men jeg orkede altså ikke til sidst at høre Lasse sige til mig, at han ikke ville bruge de cowboybukser der var råd til købe. Nope, det skulle være noget helt andet og noget jeg ikke havde mulighed for at gi’ ham. Prøvede i første omgang at appelere til ham om, at han da så i det mindste ville komme til fest i bukser uden huller eller andet, men nej og da han vedblev at beholde hans teenager-facon overfor mig, endte det altså med, at jeg gav ham en sidste chance til at sige ja til cowboybukserne, men da han så bare gloede åndssvagt på mig og startede en tale om alt muligt andet, hvor jeg blandt andet fik at vide, at det var pinligt at gå i byen med ens ”forældre”, opgav jeg, lagde bukserne på hylden igen og det var så det. Men puha det var svært ikke at skrige et og andet opgivende.

Det hele blev nu heller ikke bedre af, at en masse andre omkring en puffede og skubbede med deres egne indkøbsvogne, bare for at kunne komme fremad. Indvendig forestillede jeg mig at det her var efterløberen og de voksnes legale forestillingsleg, at de var tilbage på børne- og teenagerstadiet og befandt sig på en go-cart bane, hvor pointgivningen gik ud på at ramme og eller genere så mange andre indkøbsvogne og menneskehæle, som det overhovedet var muligt. Disse point udløste så måske endda lidt rabat oppe ved kassen.
Jo, det var godt nok lidt af en oplevelse at være i OBS! denne lørdag formiddag.

Underligt nok nåede vi helskindet ud, hvor kun ens tålmodighedstærskel var kommet på prøve og mit ben jo så også var begyndt at brokke sig igen. Tror nu mest det sidste skyldes varmen og måske også lidt stress pga. det menneskemylder.
Inden turen atter gik hjemad satte vi os lige en stund i deres cafeteria og nød en kold Cola og 3-4 ned-med-nerverne-igen-smøger.

Vel hjemme igen måtte jeg desværre smide mig på langs, for det gnavede lidt for meget i benet til at holde mig oppegående og når jeg ikke kan sidde her på pinden, så er den gal – tro mig.

Efter en go’ gang aftensmad – koteletter i krydderlage, kartoffelbåde, ærter og en blanding af hollandaise- og bearnaisesovs var det på tide at få gjort klar til en aften foran fjernsynet. Der var nemlig Melodi Grand Prix, som denne gang blev afholdt i Parken, København.
Generelt syntes jeg at niveauet for sangene har hævet sig med årene og der var faktisk nogle rigtigt gode imellem. Min egen favorit var den franske, som jeg syntes blev sunget så smukt. Den vandt dog ikke, det gjorde til gengæld sangen fra Estonia og der var vild spænding hele afstemningen igennem for kampen om 1. pladsen var størstedelen af tiden mellem den og så vores egne Rollo og King. Tænk om Danmark havde vundet igen … Uha, næsten et mindre mareridt at tænke på, for jeg tror ærligt det ville være rigtigt svært at lave det show igen. Parken var så flot og alle de lyseffekter der var… Jo, det var knageme godt nok et flot show uden lige.
Jeg syntes det var flot og en oplevelse, da jeg sidste år vandt 2 billetter der ind til, da Tina Turner var forbi på turne, men syntes nu nok at det her overgik det. Altså ikke sangene, men omgivelserne, lyseffekterne osv. for jeg ville da nok blive dolket, hvis jeg mente, at Grand Prix sangene var bedre end dem Fru Turner præsterer :-)

Og så nåede jeg til slutningen på denne begivenhedsrige lørdag som både bød på det ene og det andet. Husker dårligt, hvordan jeg kom fra stuen til sengen, for faldt vist i søvn undervejs.