”Hvad laver jeg her?” spurgte jeg mig selv om op til flere gange i går, da jeg sad på ambulatioriet og ventede på min antabus. Jeg fandt det ”helt sort” at sidde der.
Damen bag modtager-bordet var sgu sød og venlig. Jeg troede bare jeg kunne valse op og få min ”slurk” men jeg skulle selvfølgelig se en læge. Så jeg måtte vente…

Jeg havde valget mellem at vente i mellemgangen eller sætte mig ind i opholdstuen. Der var stemmer derinde fra og fra gange af kunne jeg se en lidt sammenbudt mand sidde og suge prince og kaffe i sig.

Arhh, jeg valgte mellemgangen hvor jeg kunne sidde alene men samtidig lytte til samtalerne inde fra opholdsstuen.

Jeg ved sgu godt at man siger ”det er ingen skam at drikke, men en skam ikke at gøre noget ved det!”…osv men jeg havde enormt svært ved at fatte at jeg…ja at jeg var nået til det punkt at skulle trøste mig selv med sådanne talemåder!

Nå men sådan er sagen bare lige nu og mere skal jeg vel ikke gøre ud af det. Måske vil skammen fortage sig efter et stykke tid?!