Når jeg står op om morgenen, har givet min dreng mad, morgennusset og hygget om ham og lægger ham ind til hans legetøj, har jeg ofte for vane at lave mig en GOD kop kaffe. Ikke nes-sjask men en rigtig espresso med varm mælk oveni. Den smager vidunderligt og jeg vil hellere give mig selv noget rigtig god kaffe nu hvor jeg ikke længere kan tillade mig, at hælde ubegrænsede mængder koffein i mig. Det går jo i mælken og vil gøre Emil totalt speedy.

Mens jeg drikker den her kop kaffe kan jeg føle mig enormt heldig. Jeg sidder i køkkenet ved vindueskarmen til lyden af min lille dreng der ligger og hygger sig på sit tæppe inde i stuen. Jeg sidder i denne stund og er ”lidt mig selv” og tænker på den dag der er foran mig.

Hvis jeg blot forholder mig til kaffen og Emils søde lyde, føler jeg mig udelukket opløftet og glad. Jeg glæder mig ved morgenen og føler ingen frygt eller lede. Men lader jeg tankerne køre derudaf, er det næsten altid sikkert at jeg får spoleret min gode morgenfølelse. Dér har jeg altså noget at lære.

Jeg vil gerne smide alle de tunge tanker af HT. Det er som om at min hjerne tricker mig til at tænke negative tanker, frem for at blot forholde mig til min lille kop kaffe og glædesfølelse. Jeg begynder at granske i alt som jeg nu kan få det dårligt over.

Lykken er vel et valg – selvom jeg i samme åndedræt bliver stok-provokeret! Jeg vil gerne lære at styre mine tanker noget bedre. Hver gang jeg kan mærke at tankerne begynder at kredse i negativ retning, vil jeg gerne kunne bruge al min styrke og få den dysset ned. Jeg vil bare gerne forholde mig til den lille lykkes følelse jeg får de morgener og VÆLGE at tænke på de gode ting – om så det bare er smagen af en god kop kaffe og lyden af min lille baby.

Længe har mine tanker trives bedst ved tristhed og tunge følelser. Det behøver jeg ikke længere men jeg må lære min hjerne at tænke anderledes. Jeg må lære at bevare denne gode lille fornemmelse for livet som jeg oplever på disse morgener. Jeg må lære at strække den længere end den tid man er om at drikke en kop tom.

Dagen i dag startede godt men mine tanker om familieforhold fik min mund til at vende nedad og dette har fulgt mig hele dagen. Jeg har været vred og frustreret, haft lyst til at droppe alle relationer og kun forholde mig til dem jeg med 100 % sikkerhed kan stole på og ved hvor jeg har. Men jeg må være stærkere og jeg må ikke lade mig selv bliver så såret så hurtigt.

Med is i maven vil jeg mestre i morgen bedre. Jeg vil nyde min kop kaffe og min lille søn og stædigt holde afstand til de krumspring som mine tankerne med garanti vil gøre.

I morgen vil jeg gøre det bedre…