Hva så?
Jamen det sner udenfor og trækker indenfor. Jeg er en smule træt af denne utætte og VILDT UBILLIGE LEJLIGHED. Tænk engang…at betale over 5000 for nogle-og-fyrre km2’s utæt hjem!!
Kunne måske forstå prisen hvis lejligheden lå i centrum men det kan man ikke ligefrem kalde det her…

Inden vores ferie til Malaysia, havde L det elendigt. Det var rigtig slemt…
Han havde et kort ophold herhjemme på 2 dage inden han tog 10 dage på skiferie. I de to dage havde han det elendigt. Han kom hjem fra skiferie i søndags. I onsdags gik humøret så i smadder og…han har haft det elendigt i nu 2 hele dage!

Jeg kan ikke følge med. Min hjerne knager og brager. Er der gået noget galt? Er der sket noget? Har jeg kommet til at sige noget? Har han læst i min dagbog? Har nogen været led overfor ham? Hvad…HVAD?
Sagen er sikkert bare, at der ikke er noget ”hvad” eller nogen speciel grund til at han knækker. Det må være noget kemisk der sker inde i hans hjerne. Jeg ved det ikke…

Jeg giver nok også op. Hans plan om at tage væk og arbejde i hverdagene, håber jeg holder. Han har planer om at køre søndag og først komme hjem fredag. Det er en god tjans og han skal gå sammen med en god kammerat. Jamen, selvom jeg tænker at han måske løber fra at få tingene til at fungere herhjemme, så kan jeg ikke holde til det her! Jeg er gået på orlov fra studiet, vil få mere tid herhjemme men kan simpelthen ikke holde ud at være på så lidt plads når han har det sådan.

Lige meget hvad jeg forsøger, kan jeg ikke hjælpe ham. Han kan/vil ikke tale om det, ligger helst i sengen og står kun lige op for at ryge en smøg, kigge ud af vinduet også lægger han sig igen. Han er lukket og virker afvisende overfor alt som kan rive ham op af elendigheden.

Så hvad kan jeg gøre?
Ingenting! Jeg kan lade ham være, uden at virke sur eller straffende og lade ham komme til mig.

I dag var der scanning, tilvækstscanning. Jeg måtte tage alene af sted. Det har i sig selv sikkert også fået ham længere ned i sølet. ”Se, jeg kan jo ikke finde ud af noget som helst!” Fortæller hans hoved ham nok.
Nå men den lille trold, som stadig har en tissemand, har det godt. Den vokser sig stor og har sgu allerede lagt sig med hoved nedad. Et stort hoved, siger de…derfor skal jeg til endnu sådan en scanning om 3 uger. Der skal vel ses efter om den overhoved kan komme ud eller om jeg skal have kejsersnit.

Det er svært at gå og være ”glad og gravid” når jeg ikke kan dele det med L. Jeg holder mest mine tanker for mig selv. Det er vel en form for beskyttelse tror jeg! Jeg må bruge mor og søster noget mere.

I dag tog jeg pludselig mig selv i at tænke, om han kunne finde på at få et tilbagefald…eller værre endnu, tage sit eget liv!!! Tankerne kørte bare oven i mit hoved. Mine tanker kører hele tiden på ham….ham ham ham. Hvordan han har det, får det eller kan få det…og på hvilken måde.

Jeg må forsøge at slippe ham lidt, klare savnet og passe på mig selv. Jeg kan ikke tillade hverken baby eller mig at gå og være så bekymret.