Har et frygteligt tilbagefald. Er nu oppe på 4 Chokofanter!!! Det er min gamle pingvin-junkie som popper op, men hvad er der at gøre når Føtex smider 10 af sted for 20 kr?


Det har været en aften på godt og ondt. Jeg bliver heldigvis mere og mere klog på mig selv og det står efterhånden soleklart, hvad jeg skal have ændret i mit liv.

Det kunne måske kortes ned til, at jeg må stoppe med at beskæftige mig med mennesker som jeg ikke føler mig tryg og rolig ved. Det er bare i sig selv hårdt, da det kræver fra mig at jeg skal sige fra (er totalt knækket på det område) og frasige mig ansvaret for at disse folk måske bliver såret.

Når jeg forestiller mig en tilværelse, hvor jeg kun giver mig til de personer jeg føler tryghed hos/ved og hvor kontakten ikke er overfladisk, føler jeg en lettelse. ”Tænk engang!” tænker jeg.
Jeg vil så gerne sortere fra og vil så gerne kunne gå en uge i møde UDEN at skulle se nogen eller gøre noget jeg føler ubehag ved. Livet indeholder sgu så mange ubehagelige ting i forvejen som man med udgangspunkt ikke har specielt meget lyst til. Det er f. eks arbejde, pligter, studie osv. Men på det private område og mht de mennesker man vælger at have i sit liv, synes jeg det er på tide at jeg bliver mere selektiv.

Det er sgu da heller ikke fair for dem, at beskæftige sig med én der i virkeligheden ikke vil dem som de vil! Jeg ved ikke hvad for en knækket hensynsbetændelse det er jeg lider af, for den er jo tager jo i bund og grund ikke særlig meget hensyn til folk. Det er sgu da ikke sandfærdigt og helt og aldeles uligevægtigt.

Så jeg vil gerne sortere. Jeg vil gerne tage fat INDEN jeg begiver mig ud i noget jeg ikke har lyst til og for alt i verden ikke sige ”ja” bare for at behage et andet menneske.

Åhh jeg er bare så træt af at være bange og usikker. Jeg har brug for at få sparket den gamle angst på plads, helst ad helvedes til…bare langt væk! Og jeg tror sgu jeg vil være mig selv hjulpet på vej, hvis jeg starter med at LYTTE til min mave når den krøller sig sammen…lytte til mig selv når jeg VED jeg er i gang med at gøre noget jeg i virkeligheden ikke har lyst til.

Jeg har brugt så mange år på at skide på de signaler mit indre giver mig. Jeg har tvunget mig selv til at gøre dit og dat for den og den og fuldstændig gået på kompromis med hvad jeg egentlig fandt rart og behageligt.

At sætte sig nogle mål og gøre op med gamle spøgelser er det jeg må gøre. Nu er nået så langt. Jeg har sgu overlevet perioder og begivenheder som jeg aldrig troede jeg ville slippe igennem. Det mindste jeg kan gøre er at rede op til at have det GODT!