Nu har jeg fået det hele lidt på afstand, men lige så snart jeg tænker på ham, begynder væmmelsen at brede sig i kroppen igen.

I mine snart 10 år inden for branchen har jeg aldrig oplevet noget lignende og jeg har endda serveret i jomfru ane gade(?).

Jeg græd da jeg kom hjem. Jeg kunne ikke ryste oplevelsen af mig, hvilket jeg plejer at kunne gøre.

Han var en gæst i et selskab og syntes at det var umådeligt sjovt at gøre grin med mig og gøre sig"stor" i de andres øjne.
De var ligeså skyldige som ham, da de bare grinede og lod ham gøre det.

Han var modbydelig og personlig og min hjerne gik total ned i chok.
Gid jeg havde tabt noget i hans skød, gid jeg havde sat ham på plads, men jeg kunne ikke sige noget.

Jeg har fremkaldt de værste forbandelser over ham og undrer mig over hvordan man kan hade et vildt fremmed menneske.
Ikke engang min normale tilgang til sådan nogle hjalp. At han er en sølle stakkel.
Jeg har aldrig oplevet sådan et væsen før, for han er ikke et menneske.
Han er slam, en mide, en social taber, en taber, et storskrydende svin og jeg håber at han aldrig bliver elsket.

Så er det sagt.
Jeg er kommet over det, næsten, men jeg fortryder at jeg ikke gjorde noget.
Gav ham een på lampen. Spyttede ham i ansigtet. Et eller andet.
Men så var jeg nok bare synket ned på hans niveau, nede ved svinene.
Nej, det er synd for svin.....

Jeg kan ikke finde grimme nok ord til at beskrive ham.
Der må være et eller andet galt i hans hoved.

Dumme svin!

moe