Og i det samme snublede jeg og faldt ind i skabelonen og alt indrettede sig efter mine behov!

Det sidste stykke papir, som i trods havde valgt, at tage en lille tur på egen hånd, blev nådesløst hentet hjem og smidt i seng. Uden aftensmad.

..men det gjorde ikke noget, den kunne alligevel godt se at den havde været et skarn.

Koffeinen har endnu ikke gjort sit indtog, skønt jeg nu har drukket mere end de kloge siger er sundt, og at der er stor sandsynligehd for at jeg vil indtage mere i løbet af dagen og aftenen.
Måske er jeg blevet immun og mit misbrug vokser støt og roligt.

Kan man sagsøge kaffeompagnierne? " Jeg vidste ikke, at der var koffein i."

De er vel lige så skyldige som tobakskompagniet. Leger brutalt med vores kroppe og psyke,indkredser os som små uldne får, og forstyrrer os i vores uvidenhed. "Nææææææhhh"

Afhængighed. Føj, hvor er jeg dog afhængig af meget. Man kan faktisk kalde mig for MISbruger!
Nikotin, koffein, ros, berøring, relationer, at skrive, mad, væske, osv..osv..

Og så er det at der skete en eksplosion inde i buret af grøngule farver med et stænkt af blåt.
" PIIIIIIIIIIIP", sagde farverne, de ville jo have lidt opmærksomhed. En opmærksomhed, som åbenbart ligger til dyreverdenen. Og så gik de ellers igang med at overnusse alt hvad de kunne komme i nærheden af. Nus..nus..nus
Supernusser i gul førertrøje....Virenque...bLAAAH....du er for langsom.....HEY, er der nogen der har tjekket hans blod? Spør´jeg bare....så ka´do læ´ret!!!

Åh, at være et miskendt geni iført gult jakkesæt med dertilhørende bukser.
At være en skidemaskine og ikke engang VIDE at man hele tiden skal skide!!
Dagene eksisterer ikke, fordi man ikke er bevidst om begrebet. Ikke kender alfabetet, men alligevel kan man tale.
Og hvad taler man så om, derinde i buret?

Vejret? Johh, det er da godt nok, men bare det ikke bliver for varmt.

Maden? Joh, det er da godt nok, men er det ikke lidt ensformigt...jeg mener, ..små hårde tingester, som indeholder flere små hårde tingester!

Familien? Johh, men hvorfor bliver jeg altid ignoreret og overladt til mig selv? Hvad med de selv prøvede at sidde inde på en pind og snakke til nogen som er ikkeeksisterende

At man har glemt hvad man lavede i går, gør hele livet lettere. Gør, at alt man laver i dag måske er det samme man lavede i går, men man har bare glemt det, og derfor er det som at opleve det hele for første gang.

Kortidshukommelse,...njaah...selektiv hukommelse...I THINK NOT!!!!
En forklædt spion iført et gult jakkesæt fra armani og som faktisk sidder og smider guldkorn ud til svinene, der passer een.
Svin som er så dumme, at de ikke forstår urduundulask og derfor ikke fatter alle de guldKORN der falder ud gennem burets tremmer og som ryger op i svinenes skosåler for altid at blive glemt.

Einsteins relativitetsteori....HA!...pludrer agenten indefra det gulgrønne helvede, ..." I er langt bagud", og fortsætter med at remse løsningen på den fjerde dimension og hjernens oprindelige funktion op i en lang smøre.
Meningen med livet? ...HA!...skræpper spinonen hånligt, og fortæller den oprindelige mening med tilværelsen som en anden reklameblok på ANR HIIIIIT, ( hver 5. minut!

Den ved! Den har forlængst set lyset og trods dens store kendskab til de enorme spørgsmål, sidder den bare der på sin pind og griner af alle svinene, der render rundt og ikke aner hvor de skal hen og hvorfor.
Og det eneste den vil er at nusse.
Bare nusse! Nus..nus..nus...

Because it knows!!!!

the shadow allways knows!!!!!