Jeg går rundt med sådan en puha-fornemmelse i hele kroppen. Jeg er ved at blive sindssyg over at være helt dårlig efter kysse-kollega. Jeg ser ham næsten hver dag, men vi snakker aldrig sammen på arbejdet, og nu er der gået flere uger uden han har liket nogen af mine billeder på Instagram.

Det, der skete i sidste uge var, at jeg efter vores salgsmøde kørte hjem med to af sælgerne. Solen skinnede, det var dagen før Kr. Himmelfart. Salgsmødet var gået perfekt. Min præsentation sluttede af med standing ovations. Jeg fik så meget ros, at jeg var helt høj i hatten. Aftenen før salgsmødet havde jeg arrangeret en middag for alle på restaurant Maven. Det var som sådan ikke mere dyrt end sidste år, men det var et langt federe sted. Alle var i godt humør. Jeg kom dog desværre ikke til at sidde i nærheden af Kollega-Dude. Suk. Jeg havde håbet. Efter maden var det blevet sent, jeg ville rasende gerne være blevet hængende og søbbe i lidt alkohol i håb om lidt flirt med Kollega-Dude, men jeg skulle jo hjem og pakke til turen til Jylland og forberede min præsentation til dagen efter. Heldigvis gik alt vildt godt.

Nå, men tilbage til motorvejskøen. Det er Helle, som refererer til Kollega-Dude, som jeg har fået et lift med til Jylland. Jeg kan vildt godt lide hende. Rigtig jysk. Fra Randers. Sjov og nede på jorden. På bagsædet sidder Malene, som jeg aldrig rigtig har kunne aflæse. Men vi får snakket. Stemning bliver løssluppen tøseagtig da vi får lirket ud af Malene, at hun scorede den foregående nat på hotellet, hvor alle sælgerne var indkvarteret. Ikke en intern, men en hot and handsome stranger, som også boede på hotellet. Hun er 47 og det var lang tid siden 'hun havde fået sådan en rusketur'. Pludselig bliver fokus bragt over på mig. Om 'ham R (Kollega-Dude fra Den Anden Afdeling) ikke er noget. De kører på. Han er sød. Han vil gerne have flere børn. Han er en rigtig god far. Han vil gerne ha' en kæreste. En fræk lille skater-dreng. Intelligent. God stil. Osv. Osv. Helle siger pludselig: ' Jeg hørte også at dig og R havde en rigtig god fredagsbar'. Mine kinder blusser. 'I hyggede jer da, gjorde i ikk' - bemærkningen leveret med antydende glimt i øjet. Hun bliver ved og skotter hele tiden til mig. 'I havde det da rigtig sjovt'. Malene læner sig ind fra bagsædet og siger: 'Er han en god elsker?' Min hjerne arbejder på højtryk. Ved de noget? De VED noget? Hvad ved de? Hvem ved de det fra?

Mit pokerfjæs begynder at smuldre. Panik. Jeg tænker: 'Pokerfjæs. POKERFJÆS for SATAN DA'. Men Pokerfjæsets fjæs flækker i et flabet grin. Pokerfjæset er fandeme et tabt fjæs, hvis man allerede er taget på sengen, når jeg at tænke. Min hjerne pingponger mellem to poler: Keeping up the Pokerfjæs eller Bekendelse??? Til Malenes afsluttende elsker-kommentar rasper jeg ud med et fesent 'I don't kiss and tell. 'WHAAAAAAAAT', bliver der hylet mens vi fimser afsted med Kristi Flyvefart - hvilket vil sige 20K i timen. 'HAR I VÆRET SAMMEN, HVAD, HVAD, HVAD, FORTÆL! Og jeg fatter at Pokerfjæset ville have klædt mit Ferrarirøde fjæs betydeligt bedre end Jeg-Trådte-I-Boobitrap-Fjæset. PIS. Nå, så må jeg jo hoste op. Malene synes næsten også at jeg skylder, siden hun nu har siddet og lumret ud med alle detaljer. Helle er lykkeligt gift, så hun har ikke noget dirty laundry to even out the playing field. Ja, ja, vi kyssede til omtalte fredagsbar. Nej, jeg ved ikke om han er nogen god elsker, for vi elskede ikke. Men ja, han er god spooner. (The Best. Suk). Men jeg afslørede ikke min interesse. Andet end at de selvfølgelig kunne deducere at jeg jo ikke havde været helt uinteresseret hin aften. Og så slog jeg over i at joke omkring tværorganisatorisk sparring og team-building osv. Osv. Jeg grillede dem lidt på OM de rent faktisk vidste det, men de påstod hårnakket, at det gjorde de ikke. At han intet havde sagt. At det måske bare var en fornemmelse fordi de synes vi ville være sådan et godt par. De heppede virkelig på os og syntes at det var helt fint, at vi bare skulle gi' den gas.

Og således bekræftet i mine allerede syndige tanker drog jeg vestpå til Bibelcamping med den pukkelryggede. Du ved Familiefesten over dem alle. Den hver andet år, hvor hele familiære gen-sump samles fra hele landet til fest. Bibelcamping er det nu ikke helt. Men vi holder det på et sted, som ejes af Indre Mission eller den slags typer. De ti bud er banket op i forsamlingsrummet. Gud ser alt. Ja, men han sladrer ikke - som min far ville sige. Jeg kunne ikke dy mig for at skrive til Kolelga-dude, som jeg vidste var på Sveriges-tur, at jeg var blevet grillet af hans kollegaer, de to die-hard Kollega-Dude-fans. Han svarede sødt. Det var ikke ham der havde snakket over sig. Jeg lod stå hen i det uvisse, at situationen muligvis var så lam, at det var mig som havde trådt i spinaterne. Vi endte begge med et 'nå, pyt. Han roste min præsentation med et 'good work'. Han skrev at han nød Sverige med øl, venner og bålmad - jeg svarede med et glimt i øjet, synes jeg, 'pics on Insta or it did not happen' - måske det blev misforstået, måske tog han det ilde op, måske var han på udkig efter at afslutte korrespondancen, måske troede han ikke jeg ville fortsætte den... I don't know??? Men den sluttede der. Jeg skrev ikke mere. Han skrev ikke mere. Og han lagde ikke nogen billeder op. Hvilket ellers ikke ligner ham. Han er en lille Insta-Whore (takes one to know one). Han har heller ikke liket et eneste af mine billeder siden - hvilket heller ikke ligner ham.

Pige-spasser-amorine-hjernen er gået nympho-amok. Den tænker: Hvad lavede han i Sverige? Ser han en anden? Mistolkede han min besked? Gider han mig ikke? Vil han have det skal stoppe? Har han mistet interessen? Føler HAN sig afvist? Vil han signalere afvisning til mig? Og nu har jeg svært ved at fokusere på andet og jeg går rundt og er semi-ked hele tiden. Jeg er dog også ramt for hårdt af pollen-lort. Troede jeg gik fri. At mit fabelagtige drømmemedicin virkede perfekt. Men den sidste uge er jeg vågnet hver morgen med et opsvulmet fjæs, som efter man har stortudet - og følelsesmæssigt har det den effekt, at jeg psykisk har det som om jeg har stortudet. Jeg føler mig grådlabil, sårbar, skrøbelig som en hindbærsnitte uden glassur og tivolikrymmel.

Endelig kom jeg afsted til yoga. Bliss. Ro. Hvis jeg ikke havde min yoga, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Ikke at jeg er hellig. Har lige kværnet en Crunch-chokolade og tre klammo Creamy Strawbs og en liter stempelkandekaffe. Sikkert også derfor at der er gået sugar-rush mund-diarré i dagbogen her.

Fuck. Skyd mig. I. Have. No. Life.

Kæft jeg glæder mig til at skulle flytte. Gider ikke være i denne lejlighed mere. Gider ikke gøre noget eller rydde op. Den er bare klam.