Jeg har truffet mange valg her i livet. Mange af dem har ikke haft den store betydning for hverken mig, min fremtid eller folk omkring mig.
"Ønsker de mælk eller sukker i kaffen?"
"Tak jeg drikker slet ikke kaffe..."

Ofte sætter jeg mig ufattelige bedrifter for, og så går der et par dage, og så er det bare ikke så munter en idé mere. hvad fanden gør man så, når man mister modet og taber målet af syne?

Man begynder da bare forfra.

Min veninde P har bemærket dette mønster, og kommenterede det her den anden dag. Som altid slår jeg kommentaren væk med "Jamen du må da give mig, jeg har et spændende liv ikke?"
Hertil må folk som regel svare jo, og på den måde er hele deres påstand negligeret og jeg kan frit vende tilbage til mit kaotiske og noget uovervejede og spontane liv.
Åh og hvilket liv. Hver dag er et eventyr! Hvad skal der til for at skrabe sammen til den næste biograftur med vennerne? Kan vi klare det uden at nasse på dem eller forældrene? Hvad skal jeg have af ussel mad idag? Med hvem skal jeg snakke om hvad idag? Sådanne spørgsmål er så absolut ubesvarede i mit noget hektiske liv.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke har elsket det. Hold kæft nogle historier jeg kan efterhånden:D

Men nu er legen ved at være slut. Jeg trænger til stabilitet. Jeg vil gerne træffe et valg som jeg rent faktisk gider at se til enden. Jeg vil vælge, jeg vil udholde, kæmpe og slå et slag for min egen integritet.

Åh Gud, Du der er i himlene
Giv mig idag et stillestående øje i min orkan
Et stilleståene øjeblik af ægte inspiration om hvad fanden i helvede jeg skal bruge mine efterhånden mange færdigheder på.
Det jeg vil have er ikke blot et omskifteligt arbejde jeg kan finde ud af, men også et arbejde der giver mig nær-økonomisk frihed, Fleksible arbejdstider, udfordring og ikke mindst; velvære!

Åh giv mig blot et arbejde der er værd at kæmpe for, så skal jeg give dig en kriger der vil erobre helvede for det arbejde. koste hvad det vil.

Jeg har truffet mange mennesker her i livet. Mange af dem har ikke haft den store betydning for hverken mig, min fremtid eller andre folk omkring mig.
"Ønsker De kaffe eller the?"
"Tak, men jeg er slet ikke tørstig."

Jeg har været inkonsistent i mine valg med hvad jeg vil med mennesker. Jeg har været inkonsekvent med mine beslutninger over for mennesker og jeg har så at sige, ingen rød tråd. Har man mig som ven, får man ikke en forudsigelig livsledsager. Nææææ nej kære ven. Du får et hvirvlende mysterium på to ben.

Jeg har dog mødt en rolig brise her i min overvældende orkan. En pige der synes at have fundet noget der kan vise hende vej her i livet. Jeg kan mærke jeg skal lære noget af hende og hun noget af mig, og den bedste måde at sørge for at jeg lærer hende at kende på, er naturligvis ved at Gud lader mig forelske i hende tordnende.
Buldrende og bragende i mit hoved som thorsvognen selv, har jeg nu hende i tankerne. Hele tiden.

Og det er mildest talt til at blive sindssyg af.
Jeg kan mærke jeg siger til mig selv: "JEG VIL HA HENDE NU!" men Gud og hun selv siger: "Tålmodighed er en dyd"

Og S Stemmer i. "Vi når det nok"
Spassere hele banden! De ved godt jeg er en idiot til mådeholdenhed. De ved udmærket godt at jeg altid kører efter devisen: Tale er guld, tavshed er sølv, men HANDLING er platin! Og der skal bare ske noget nu. Og hvad gør skæbnen så ved mig?! Sender hende tilbage til Sverige!!!!

Sverige?! Hvad fanden holder Sverige for nogensomhelst?! Jeg er der jo ikke!!!! Og så skal hun komme og fyre et eller andet vås af med at "Hendes familie bor der". De er ikke halvt så vigtige som mit behov for at få fat i hende lige nu og her...

...

Man skulle ikke tro det, men jeg er faktisk en pænt utålmodig mand.

Jeg er bare glad for at have fundet en ny lektion at lære her i livet. Og ja tålmodighed er nu også en dyd. Men nørj hvor er det kedeligt!
Jeg er kun ung nu, det er derfor der skal udforskes og udtømmes, læres og leges, kysses og kneppes lige NU!
Ikke imorgen
ikke senere
men lige nu.



Men Ak jeg spår en ensom hjerteknust fremtid, hvis jeg ikke lærer tålmodighedens dyd nu. jeg spår at jeg kommer til at skubbe hende fra mig, ved at være for ivrig. Ser I, nogle mennesker er som træ, andre som stål. Dem der er lavet af stål kan bankes på plads, formes og støbes til det man gerne vil have. Dem der er lavet af træ derimod, knækker hvis man er for hårde ved dem. Man skal finde deres naturlige form. Man skal finde den indre skønhed og fjerne alt det overflødige fra ens synsfelt.
Begge kan blive skønne mesterværker, men behandlingsformen er forskellig.

Så min kære lille svenske fisk. Du er mig for værdifuld til at kyle bort med utålmodighedens blide.
Tag dig den tid det tager at beslutte dig om vi skal svømme i samme vand, og stil mig alle de spørgsmål du vil for at afklare dig. Og skulle du blive enig med dig selv om at jeg er ikke en fisk for dig, så kniber jeg en tåre, der ej kan ses i vandet, og så er det vel det.
Men skulle du vælge mig vil jeg være lige her.

Åben

Kærlig

Og fast besluttet

Jakob S. Arndal
Tanker Fra livet