Det er efterhånden lang tid siden, jeg har skrevet herinde. Puha, det værste var næsten at jeg skulle stå at forsvare det at skrive dagbog. Det at skrive dagbog er egentlig en god ting, når man skal overveje ting. jeg skriver mine bekymringer og frygte ned, og så snart de er kommet ud i lyset, er de ikke så skræmmende alligevel. Damn. Og denne tekst, kan jeg mærke kommer til at stå sig i brokkens tegn. Jeg har det godt hernede i tyskland. (De fleste) Tyskere er flinke, rare og venlige. Jeg får fast løn, boligen er betalt af firmaet, og vand, net og varme, er så godt som ligemeget. Næsten som at bo hjemme igen. Arbejdet går også fint. Jeg har ikke for meget at lave, og har gennemsnitligt 6 timer til selvudvikling, altså tid jeg kan bruge til lige hvad jeg vil.

Men når jeg så kommer hjem... det er her det er røvsygt. Når man kommer hjem, er det som regel meningen man skal lade op. Det gør jeg normalt, ved at slappe af, være mig selv, eller spille rollespil.
Og her kan jeg bare ingen af delene. At være mig selv er at være fri. og min sambo, er ikke særligt tolerant over for små quirks jeg har. Vi har ikke helt samme niveau af hvad renhed hedder, sig, og han går op i små petitesser der bare ikke er værd at gå op i. Desuden tænker han kun i penge. penge penge penge penge penge.... Es ist zum kotzen!

Når han så overfuser mig over de her petitesser, så er jeg først træt af ham. Men han er udlejeren, så hvad kan man gøre? Flytte? Tja ingen dårlig idé. så hvorfor ikke gøre det? Tjo det er en aftale. Hvis det ikke er et besvær for firmaet. eller A for den sags skyld.

JEg er for tiden en smule trist. Jeg er vandt til at være alphahannen i de grupper jeg kommer i, der leder og dirigerer hvorend jeg kommer hen. Og gang på gang blive sat til det her idiot arbejde, det gør mig virkelig frustreret, specielt fordi jeg ved jeg kan så meget mere! Men hvad er det mere jeg mener jeg kan? Jo kære ven jeg er en ufatteligt dygtig HR manager, jeg er en leder, der formår at indsætte glæde, og opmuntre til storhed samt gøre folk til den bedste udgave muligt, af dem selv. Men jeg føler mig bare så stækket af det skide sprog! På dansk kan jeg lege med sproget, jonglere med det og fortrylle folk med mine ord. På tysk er det mere som en halvkvalt kvækken der kommer ud af munden på mig.

Damn, som min veninde J siger: Rører du ved lort kommer du til at lugte af det, og lige nu føler jeg sidder fast i det ærlig talt.

Shit jeg kan se hvordan mine tanker spiraler nedad lige nu. Så kan ske jeg allerede har besluttet mig? nej? måske ikke, men uh ha. Det her er godt nok iriterende.

Nå jeg skal jo til mitarbeiterbesprechung med min chef på torsdag. Jeg er egentlig ikke nervøs for det værste der kan ske, er at han fyrer mig og det er lige før det er kærkomment. Faktisk kan det være det direkte er et latent ønske.
suk

Se der er en såkaldt skærmende faktor her i tyskland. Og det er WJ. Han er godt nok sej. Han fungerer som en slags coach for min chef og har et langt livs erfaring i ryggen til at kunne stødte op om alt hvad han siger. han er filosof, og fuldstændigt umenneskeligt intelligent. Jeg elsker at sidde at snakke med ham, eller lytte til ham som det egentlig er, for han er ret monologiserende. Det værste er, at jeg begynder at slægte ham lidt på.

Så jakob. Hvorfor tager du dig ikke sammen og skrider?

1 Der er folk der har gjort et kæmpe stykke arbejde for at få mig herned.

2 Jeg har det fandme godt hernede: Hvor ellers finder man et arbejde der betaler lejlighed, internet, varme, vand og elektricitet og samtidig giver én lommepenge?

3 Den rige mulighed jeg har for at eksperimentere med lederskab finder jeg nok ikke så mange andre steder.

Eller har jeg solgt mig selv for billigt?

Arj hvor er jeg egentlig sur over den overfusning idag. Jeg kan godt forstå min sambos irritation, men helt ærligt, at hidse sådan en stemning op? Det kan næppe være konstruktivt. Nu sidder jeg her med hævntørst, og bider den tålmodigt i mig. Det værste er at det lissom er mig der er "svinet" så jeg har ikke engang noget godt modangreb. Hvis først jeg begynder at pille småsagerne frem, hvem er så den bedste af os to? hrmpf! Og så kan man drukne i "oh-jeg-skulle-have-sagt" sætninger eller sidde og gennemleve situationen igen og igen, og til hvilken verdens nytte? nej vel? Det kommer der altsaa ikke så meget ud af.

øv. Skoddag.
Hm jeg ved godt det handler om at få humøret op igen, men der er fandme svært når situationen bare kører i ring i hovedet på én.

P sagde noget klogt til mig idag, før hendes kæreste kom. Jeg talte med hende over msn:
"Du skal jo ikke være der, bare for at være der"

Det er rigtigt, men jeg ved ikke. JEg er bange for at fortryde, at jeg tog hjem... Så jeg vil ikke give op, før jeg er helt sikker. Så om igen, jeg har jo i mit stille sind, når jeg nu skal være helt ærlig, bedt om en god grund til attage hjem. Og måske er det: Belønningen. pah, man burde egentlig hellere tage og bede om en grund til at blive her.

Det tror jeg jeg vil
Og så må universet svare.

JEg har inden næste weekend er omme, fundet en god grund til at blive her.

Jakob s. Arndal
Min Er visionen