Synes at alt handler om fremtiden lige for tiden. Hvad man skal efter gymnasiet, hvad man vil med sit liv og hvilke drømme man har. Jeg får stress.
Studievalg var på besøg på vores skole for at fortælle om karrievalg. Vi skulle vælge to foredrag, man ville mere om. Både mig og Ka. stod fortabte og anede ikke hvor vi skulle bevæge os hen. Det endte med at vi fik stukket en masse foldere i hånden om alt fra pædagog til inginør. Vi ved begge to at vi ikke vil være inginør. Men hvor pokker skulle vi gå hen. Vi valgte at gå op til "Studere i udlandet" og ikke komme ind til det andet foredrag. Vi kunne ikke beslutte os. Så vi gik hjem, uden mere viden om hvad vi skal efter gymnasiet. Eller næsten i hvert fald. Fik et katalog med højskoler. Ja tak. Jeg skal så meget på højskole. Det er da i hvert fald helt sikkert. Armen, det skal jeg. Koste hvad det koste vil. Ka. sagde også at "det da det du skal. Det lige dig. Forstår heller ikke at du ikke har været på efterskole. Det er lige dig". Så skal bare have skravet nogen penge sammen og finde en god skole, og så er jeg jo nærmest afsted. :)
---

Var til fødselsdag hos Jf. i lørdags. Super hyggeligt. Men hvor blev man deprimeret også altså. Snakken falder på at der kun er 5 måneder til vi får huen på hovedet (forhåbenlig). Vi bliver spredt for alle vinde næste år. Og hvad så? Ser vi så aldrig hinanden igen? Vi er vant til at se hinanden hver dag, snakke samme hver dag. Det er de mennesker jeg, stort set, bruger mest tid sammen med i min hverdag. Dem vil jeg da ikke miste. Det kan jeg da ikke. Det bliver underligt at vågne op og ikke have den sikkerhed omkring sig. Ikke vide hvad man skal. Når vi er færdig om et halvt år, hvad så? Hvem kommer man så til at snakke med, og ses med. Hvem mister man kontakten til? Jeg har bare lyst til at holde kontakten med dem allesammen. Kan ikke forstille mig hvordan det ellers vil være. Men ja. Jf. og Le. skal til Afrika i 3 måneder, E. skal til Skotland i et helt år. Hvad med alle de andre? Jeg ved ikke hvad jeg skal. Jeg ved ikke hvem jeg kommer til at snakke med. Åhh. Glæder mig til at blive færdig. Men så alligevel. Man har været sammen med de mennesker i 3 år nu, hver dag. Vågnet op hver dag og vidst man skulle. I 13 år har man vidst man skulle. Min skole har været mit job de sidste 13 år. Kan ikke forstille mig hvordan det vil være noget andet sted. Selvfølgelig ser jeg frem til at blive færdig med skolen. Men vil bare gerne beholde menneskerne omkring mig. Jeg blev helt ked af det.

Senere på aftenen, hvor vi kun sad 6 piger tilbage faldt snakken på kærligheden. Alle 5 piger jeg sad sammen med, er indremissionske og har fundet kærligheden. Har fundet den, de er sikre på de skal giftes med. De har fundet en de elsker, og omvendt. Der sad de og snakkede om deres forhold og at de skal selvfølgelig regnede med de skulle være sammen altid, at de ellers ikke kunne se nogen grund til at blive i forholdet. Atter blev jeg mut. Jeg har ikke fundet den person. Ved ikke om jeg nogensinde finder ham. Jeg har brug for at finde ham, men hvor? Ved jeg har masser af tid, men så alligevel. Jeg har brug for den sikkerhed i mit liv. Vide at jeg har en som elsker mig lige så højt, som jeg elsker ham. Føle at det er ham jeg skal giftes med. Ham jeg skal dele resten af mit liv med. Er selvfølgelig glad på deres vegne. At de har fundet den person, er jo bare helt fantastisk. Men at høre dem sidde og snakke fremtid med deres kærester, var bare lidt for meget for mig. Jeg er overbevist om at de har fundet den rette. Og for mig, ville det være alt for tidligt at finde den person nu. Men et eller andet har jeg snart brug for at finde. Ved det ikke. Blev bare sådan helt. Puha, jeg ved ikke hvad jeg skal i næste uge. I har planlagt jeres fremtid. Kunne slet ikke rumme det i mit hoved.
---

Imorgen får vi besøg af politikkere. Så går der en time med det. Alletiders. Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal stemme. Så håber det kan hjælpe mig lidt. Har taget en test, hvor jeg er mest enig med Socialdemokratiet og SF. Det er da fint nok, er det ikke? Det der skræmmer mig, er at Enhedslisten ligger på en 3. plads. Er det ikke dem, alle er uenige med? Ved ikke om i kan fornemme at jeg aner klap om politik.

Nye studiegrupper har vi også fået. Lorte grupper. Vi startede ellers utrolig solidarisk ud med at skulle skrive en lille fin seddel med 5 ønsker på. Velkommen tilbage til 5. klasse. Men ja. Det var vores dansklærer der skulle lave disse grupper. Selv efter 3 år kan han stadig ikke huske hvad det halve af os hedder. Sådan!
Idag fik vi så disse fantastisk grupper. "Ja, i har jo allesammen fået mindst 1 i har ønsket". Undskyld, men hvor er mine ønsker blevet af? Væk var de vidst. Sammen med Cr, Ra og Lh. Hvad sker der? Der er absolut ingen der gider være sammen med Ra., fordi han aldrig laver sine ting og næsten aldrig møder op til timerne. SÅ irriterende. Jeg kan skide godt lide Cr. For den sags skyld også Ra. Jeg kan bare ikke arbejde sammen med dem. Vi har to vidt forskellige måder at arbejde på. Lh har jeg aldrig arbejdet sammen med og snakker meget sjældent med hende. Så det skal nok blive godt.
Skide godt at han også har sat Aj. og Jc. sammen. Total brainies begge to. De er så sammen med to andre kloge hoveder. De er virkelig gennemtænkte de grupper. Hader bare at Jc og Aj er sammen. Uhh øv altså.
Det var også lidt sjovt. Da folk ser grupperne, kigger samtlige piger over på mig - meget et meget medlidende blik. Flere kommer hen og klapper mig på skulderen eller tager lige fat i mig "Det skal nok gå Anne". De er så søde.
---

Må også hellere få læst det historie til imorgen. Øv altså.

Vi har ellers også fået nyt arbejdstøj. En rød cardigan i stedet for rød sweater. Og nu skal ungarbejderne også til at have arbejdsbukser, ligesom de fuldtidsansatte. Lige et hak mere i min kæmpe selvtillid. Størrelse 40, værs'go Anne. SLAM, sagde det. Ej, mange har skulle have en 40 fordi de er så små i størrelserne, så hjalp lidt. Meen alligevel.
Min chef kom også hen til mig idag. Man kan altid se når han vil have mig til noget, han godt ved jeg egentlig ikke gider. Det der blik. Hehe. Nu er jeg lige blevet sat ekstra på ovre i blomsterafdelingen fordi der er sygdom fra næste uge og indtil januar. Kanon. Masser af ekstra vagter. For det har jeg jo masser af tid til når jeg skal skrive opgave om en måned. Fuck mand. En måned. Jesus.

Nå, det var det historie. Damit.

Take care..