Kære Abelone.

Jeg kan tydeligt huske da jeg så dig første gang.
Jeg sad,18 år, og rystede af nervøsitet i et klasselokale. Havde meldt mig til mit første skrivekursus på egen hånd.
Var bange for at der kun ville komme gamle mennesker, at alle var bedre end mig, og at jeg ville floppe fuldstændig.
Pludselig gik døren op, og ind kom en lav pige med lyse krøller.
Hun kantede sig forbi stole og borde - og smilede.
"Må jeg sætte mig her, ved siden af dig?"
Om du må?! Sæt dig endelig - og gå aldrig fra min side igen!

Det blev starten på et venskab, der har betydet så uendelig meget for mig.

Jeg mærkede din sorg over din mors død - helt ind det inderste af min hjertekugle. Har netop læst alle de digte du har skrevet om hende, og pludselig passer de på alt det jeg føler.

Jeg lyttede opmærksomt når du lærte mig nye fremmedord ;-)
Jeg grinede sammen med dig over din klodsethed - og fandt på skøre ideer som du rystede på hovedet af med et smil på læben.

Du var nu også selv fyldt af skøre ideer.
Zulu rocks 2004! GIGANT kø ved alle boder - og en sulten Rikke & Abelone.
Men kloge dig havde straks et råd på vej.
"Vi finder to fyre forrest i køen, og spørger om de ikke vil købe med for os. Vi siger bare de kan få en 20´er for det. Men de må ikke være for pæne - for så tør jeg ikke spørge dem!"
5 minutter senere var der mad - og to rødmende fyre der ikke behøvede nogen 20ér som betaling.

Kan du huske vores bytur med skriveskolen, hvor vi blev så fulde at vi vadede hele vejen fra København til Frederiksberg på strømpefødder - mens vi skrålede Kim Larsen, og var ved at få en bøde af politet fordi vi tissede i en telefonboks?
Du havde så mange tømmermænd næste dag at du ikke kom i skole. Som den eneste! Og du var ellers så stolt over det kun var dig der havde en fraværdsprocent på 0.

Eller dengang vi på Strekers sad ved bord med nogle fyre - og jeg hviskede "Kan du ikke lige spørge ham hvor han er fra?" og du så skreg: "HVAD HEDDER DIN FAR?!"
Min drink der elles var i min mund - fløj ud på bordet og fyrene fik travlt med at komme væk fra os - og syntes vidst vi var nogle underlige nogle. Men vi grinede bare, og du sagde drilsk "Jeg hørte faktisk godt hvad du sagde. Det andet var bare sjovere!"

Hvis ikke du havde sagt at Mikael ville ødelægge mig,havde jeg sikkert været sammen med ham endnu.

Hvis ikke du havde hjulpet mig med at lave mit badeværelse flot, var det aldrig være blevet gjort. (Og jeg syntes du ser dejlig ud med maling i håret! Og med vand ud over det hele, fordi du kom til at tænde for bruseren, din lille klodshans ;-))
Kan huske du sagde at vi malede på samme måde som vi skrev på:

" Du starter midt på væggen, med tempo og en masse energi. Jeg starter med kanterne , så jeg kan få lov at pudsle med dem. Det var ligesom på skolen når vi skrev. Du havde skrevet 30 sider - mens jeg sad og overvejde det rigtige ord til mit digt."


Hvis ikke jeg havde haft dig at ringe til, den aften jeg grædene gik på stranden efter et gigantisk skænderi med mine forældre - ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort. Jeg havde ingen andre at ringe til, som ville forstå det.
Men dig. Dejlige dig! Du sagde jeg skulle tage en taxa ud til dig med det samme. Hvis ikke jeg gjorde det - ville DU tage en taxa ud til mig. Lede på hele stranden til du fandt mig!

Der er mange der græder tåre for dig for tiden, min engel.
Der er mange der føler tabet af dyrebare dig.

Alle der har mødt dig, ved efterhånden at du er blevet taget.
Kan du huske jeg sagde at Tobias havde spurgt mig, om han ikke måtte inviterre dig ud? Og du troede det bare var noget jeg fandt på - for at gøre dig glad?
Da jeg ringede og sagde det til ham - sagde han "Nej! Ikke Abelone! Hende kunne jeg så godt lide!"
Du er den eneste af mine veninder han kunne lide. Den eneste han ville besøge, og den eneste han spurgte til efter vi gik fra hinanden.
Tobi og jeg snakkede om den jul hvor vi kom til kako og æbleskiver hos dig. Du stod der´i dit fine køkken - og undskylde som det første at du havde brændt kakoen på.
Da du skulle hæle den varme kakao op i en kande, røg bunden ud - og der var kakao overalt.
Senere fik du væltet flormelis ned af dit nye tøj. Du var så flov - og forstod slet ikke at vi begge bare syntes du var sød, dejlig, og DIG!

Uden dig havde ikke længere haft min lejlighed - for du var den eneste der kunne låne mig penge til huslejen da jeg ikke havde dem.
Hvor havde jeg overhovet været nu, hvis ikke jeg havde mødt dig?
Jeg var i hvert fald aldrig startet på K.U.B.A - og så havde jeg ikke lært Nat at kende.Fandt vores antologi derfra i dag.
Under dit billede havde du skrevet:

Kære Rikke.

Lidt poisi fra mig til dig. Jeg er glad for du fik mig til at gå på Kuba sammen med dig.

Men sådan var det ikke. Hvis ikke du havde meldt dig til, havde jeg heller ikke turde. Stolede slet ikke på mine skriveevner dengang. Jeg var jo en usikker lille pige. Men du gjorde mig stærk.

Du forsvarede mig også - hvis du syntes folk var for stride.
En aften vi havde været i teateret med mine veninder udbrød du pludselig
"Rikke, NU ved jeg hvem du ligner! Jeg har tænkt på det hele aftenen!"
Stilheden bredte sig omkring flokken af piger - og alle ventede spændt på dit bud.
"Du ligner MARY!"
Det gjorde mig så glad. Selvom jeg nok ikke er så heldig at dele udseende med kronprinsessen - var det fantastisk at du mente det.

FUCK - Hvor jeg elsker dig Abe´!
Jeg var jo slet ikke færdig med at opleve ting med dig...Men jeg holder på minderne. For altid.

Jeg er sikker på at det på forhånd var bestemt vi to skulle møde hinanden. Vi har givet hinanden så meget.
Det kan ikke være tilfældigt at jeg arbejdede sammen med din fætter, eller din bror skrev til mig på nettet, år før vi to mødtes.
Havde det ikke være på skrivekurset - havde vi mødt hinanden et andet sted.
Når jeg omtalte dig for andre - sagde jeg tit at du var min reserve mor. Du passede altid på mig, og hjalp når du kunne.
Jeg har brug for dig Abe!

Jeg har tænkt meget over den sætning du så tit sagde, når dine tanker blev dybe - og du snakkede om livet.
"Jeg tror jeg bliver en gammel dame! Rigtig gammel. 100 år, måske"
Ordene skær så hårdt og brutalt.
Du var så sikker på du havde hele livet foran dig - der bare skulle leves.

"At leve livet intens - er alderdommes mulighed" - skrev du engang.

Men det er ikke nok at leve intens når man er blevet gammel. Tabet af dig har for alvor fået mig til at forstå at man også skal leve intens mens man er ung.

Det vil jeg gøre fra nu af. Jeg vil leve for os begge. Bære dig i mine tanker hver dag - og i mit hjerte hvert sekund.

Jeg vil besøge din grav så ofte jeg kan - også selvom den kommer til at være i det jyske. Ved du vil ned ved din mor.
Vi har så tit talt om at du skulle vise mig din hjem by. At jeg skulle møde din far og alle de veninder jeg har hørt så meget om.
Vi har stadig kærligheden til dig til fælles - og jeg håber jeg vil møde dem og lære endnu mere om dig.

Nu må jeg hellere prøve at få noget søvn.

Elsker dig min mus - ALTID!

Knus, din Rikke