Ja det måtte jo komme! Tidspunktet hvor jeg skulle afsted. Har set et fedt fedt stykke idag. det var to parkourgutter, der havde sammenknyttet koreografi, akrobatik, musik og æstetik, til et kæmpestort festfyrværkeri af manøvre, følelser og en subtilt fortalt homoerotisk historie. Det kan da næsten ikke blive bedre. én ting man kan sige om franskmændene er: at de, alle som én, er kulturelle. Der er ikke større kendere af kunst på denne jord, siger jeg med min meget begrænsede viden om, hvad verden kender af kunst.
De alle sammen vidste åbenbart at det var en herreballet vi skulle ind og se, og alligevel tog de med! For fanden mand hvor var det fedt! Havde jeg sagt til en hvilken som helst dansker om jeg ikke skulle tage dem med til et homoerotisk lystballet så havde de fleste nok takket nej. Men det var et godt, og meget sørgerligt stykke, om tillid, kærlighed, sorg og ikke mindst de besværlige følelser der nu melder sig når man nu er homoerotisk forelsket.
Homoerotisk! Jeg elsker det ord!
Nå men de snakkede altså ikke under hele forestillingen hvilket jo gjorde det væsentligt lettere for mig at følge med. Jeg kunne helt stille sidde og nyde Koreografien. Alors! Men så var der jo det her druk med fulde franskmænd bagefter, denne såkaldte soirée, som jeg blev inviteret til, var jeg i starten mægtigt nervøs for. Og uden rette! Hold op hvor var det fedt at sidde og se hvordan franskmænd fraterniserer! Jeg kan høre at de har en humor der meget minder om vores egen, og jeg tror minsandten at jeg er kommet lidt efter det.
Men ak der er for lidt fransk i mit hoved. Fraser. Jeg skal lære fraser.
Ser De min kære læser, jeg bor sammen med 3 underskønne kvinder, hver på deres måde. Den første jeg vil nævne er L. L har en barbie charme, jeg ikke helt kan sætte fingeren på. Hun har den her amerikanske lidt flade humøragtige ting, der gør det svært at vide hvor hunede man har hende. Hun er fra alaska og er super intelligent. Hun bekymrer sig ikke så meget om mig, men kommer med mange gode råd og vejledning både om det at optage et nyt sprog, og det at leve i frankrig. Jeg er helt enig med hende i at det at bo i frankrig feder. Det er helt åndssvagt hvor meget ost det spiser, og hvem ville ikke, når nu ost, der normalt koster 50 kr. derhjemme, kun koster 10 kr her. Jeg siger jer min osteommelet idag lå tungt, men godt i maven...
Nå så har Vi J. Den dejlige halvjapaner fra mit hus. Hun har en rustik og landlig charme over sig, og hun er super folkekær og folkenær. Hun er superligeglad med mit helt i hegnet forfærdelige fransk hun skal bare have nogen at snakke med. Og så laver hun de dejligste jokes, og er det varmeste menneske jeg kender. Hun er sådan en rigtig rigtig gæv pige, der bare ser tingene som de nu engang er, og så er det ellers fantastisk. Dejlig! Mmmm
Sidst men ikke mindst har jeg gemt desserten til. Hun hedder A og er... mig en sær pige. Hun er meget resolut i hvad hun mener, og hun siger utroligt præcist alting. Hun bliver ved med at rose mit Excellent English, og siger jeg speaker som en Native! Det er jo fantastisk at få at vide, men mindre brugbart, når nu jeg er her for at lære fransk. Hun er så frustreret på mine vegne og vrisser af mig at jeg skal tage mig sammen! Haha det lyder værre end det egentlig er! Jeg spurgte hende om hun var frustreret over at snakke med mig om det at lære fransk og hendes svar var at hun blot var passioneret omkring indlæring og at hun ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke fandt mig en samtalepartner. Så det er så det jeg har for til imorgen. Jeg har i skrivende stund allerede forfattet den plakat jeg vil hænge op, skal bare finde et sted at få den printet ud. Jeg kan godt lide A. Ud over hun klart er den kønneste af de tre piger sådan mest i WOW i effektmåling, så er hun også tilpads selvsikker til at kunne sige fuck you, på en subtil og velmenende måde.
Er der noget her?
En anden vigtig ting hun også sagde var at hun havde vitterligt spildt 10 år af sit liv på at lære grammatik og læse bøger! Jamen for fanden. SBP har ret igen. Nogengange skal man bare høre det samme faktum fra en anden person før det dæmrer! Har jo læst det før med at det her med at sætte sig og læse til et sprog bare er noget hø. Man er nødt til at leve det, tale det, indånde det og smage på det og lade det dryppe som akaciehonning fra sin tunge. C'est tellement importante!
Så ja, Jeg læser videre, og ja jeg ser mine film, men de eneste minutter der tæller fra nu af, er de minutter jeg bagger med rent faktisk at snakke og føre en samtale med et andet menneskeligt væsen. Kan ske det også får gjort lidt op med ensomheden her i det franske.
Som en sidste note, har jeg noteret mig at jeg ikke har grædt idag. Det her savn er i sandhed begyndt at lette. Det er ret lækkert, for så kan man koncentrere sig om at lade tiden gå.
Imorgen:
Fange en cykel
Få printet plakater og hænge dem op
Snakke med A hele dagen i byen avesnes sur helpe
Overveje hvad man skal spise for at smide 10 kilo og købe ind derefter.
Snakke med Jeanne
Elske livet som det er !
Jakob Arndal
-En Globetrotters Dagbog
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
En Globetrotters Dagbog 5: For lidt fransk er publiceret
12/02-2011 01:11 af
Jakob Arndal (Takana).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.