Så er timeglasset vendt. Så meget er hændt og jeg er spændt på at se, hvad fremtiden bringer

jeg har besluttet mig for at at rejse igen. At rejse er jo som sagt at leve. Men sidst jeg rejste til udlandet levede jeg ikke. Jeg var egentlig bare paralyseret foran min computer og længtes efter mit hjem i danmark og alle vennerne. Det var på det tidspunkt det eneste jeg kunne gøre for jeg var såret på mine følelser efter mit lange lange og traumatiserende forhold med E.

Jeg har endelig her i 2010 afsluttet et meget langt forhold med en pige, der nu formentlig ligger rystende ødelagt, præcist som jeg også var da jeg sidst rejste, efter at have haft et langt og traumatiserende forhold med mig. Jeg undsiger mig ikke skylden. jeg spillede min rolle i det teaterstykker, der ultimativt skulle vise sig at pille hende helt fra hinanden. Den onde spiral drejer således lidt igen, og jeg tror at hun vil finde et eller andet drengebarn som hun så kan flå i stykker psykisk, før hun kan få det godt.

Har du så fået det godt Jakob?
Ja! Det har jeg. Jeg er endelig helt lægt oven på E jeg kan mærke jeg har lyst til et forhold igen. Dels fordi, en gammel skygge er pillet af mig, og dels ved at jeg i processen med at skille mig af med min forfølger har kunnet stjæle så meget energi fra hende, at jeg kan bruge den til at komme videre. Energivampyren Jakob Arndal. Bare uden at glimte i sollys...

Der er så meget i gærde nu. Jeg skal til Arles (Frankrig) den første februar. En meget ung fotografistuderende har sagt ja til at jeg kan flytte derhen! Hvor fedt er det ikke lige. Hun er utroligt udadvendt og meget meget god til engelsk, selvom jeg er sikker på det kommer til at blive så forfærdeligt svært at lære fransk, regner jeg med jeg kan det sådan nogenlunde flydende efter 3 måneder. Kommer trods alt til at arbejde med det minimum 6 timer hver dag!

Der er en underlig, men meget velkommen ro over mig idag. C'est tres bien. Det føles som om mit liv går i den rigtige retning og jeg kan mærke, der er et eller andet godt der er på vej i min retning. Der er bare en lille følelse af håb. En lille spirende blomst af fornøjelse, der langsomt og en kende usikkert sætter rod i mit hjerte.
Er det her et år hvor jeg skal være lykkelig? Er det her et år med ægte kærlighed? Er det her et år med megen eventyr helbredelse og intensitet? Well som John Evan-Jones siger det: Den bedste måde at forudse fremtiden, er ved at skabe den selv.

Og det, mine damer og herrer, er præcist hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Jeg skal lige have smidt mig de 10 kilo der har sneget sig ombord de sidste 3 år. Langsomt krybende og overraskende nok har de sat sig fast, lige der hvor navlen er. En vaske ægte ølvom. Og det helt uden at røre alkohol! Helt forfærdeligt! Men allerede nu er det på vej væk. Vejer i skrivende stund 90 kg. det højeste jeg nogensinde har vejet.

Så skal la langue francaise læres til punkt og prikke. Det kommer med hårdt arbejde nede i det smukke smukke frankrig.

Hertil skal jeg igen i år finde ud af hvad jeg har lyst til at bruge resten af mit liv på. Ordet forlægger popper op i hovedet på mig konstant. Men nu må vi se :)

Uh kære verden. Tak for endnu en chance hver dag!

Jakob Arndal
- Tanker fra livet