Jeg har brugt min dag på at bearbejde igårs indtryk og prøve at forstå at det rent faktisk er slut. Jeg skal aldrig nogensinde gå på gymnasiet igen. Kommer aldrig til at sidde stuvet sammen i et klasselokale med de mennesker jeg har lært at kende gennem de sidste 3 år. Egentlig har jeg ikke lyst til at det skal slutte. At jeg ikke skal gennemgå flere historietimer med en lærer jeg egentlig aldrig har brudt mig, gør mig ingenting. Men det at skulle undvære det sociale netværk der er blevet opbygget, det bliver svært. Og jeg kan slet ikke forstille mig, ikke at være sammen med de mennesker hver dag.

I nat har jeg sovet 1½ time. Pubcrawl skulle afholdes igår for at få en ordentlig afslutning. Det var alletiders. Og meningen var at jeg ville holde ud hele natten. Men det kunne jeg slet ikke. Eller i sidste ende endte det alligevel med at jeg var vågen. Bare ikke sådan, som jeg havde forstillet mig at jeg skulle være det. Masser af lækker mad starter vi med og hyggelige timer, hvor man snakker med folk man aldrig rigtig har ført en samtale med. Det var alletiders. Videre forsatte vi til stedet hvor der var gratis champagne og øl. Lækker lækker. Senere på natten til det sidste sted, hvor vi skulle have været hele natten. Men vi endte det første sted igen. Til sidst overmandede trætheden og de meget ømme fødder os. Aj. og A. tog en taxa hjem. Jeg sagde, jeg gik hjem til Lo, men det, der egentlig skete, var at jeg gik hjem til Je. Flere gange vendte jeg om og var på vej tilbage. Men til sidst kommer jeg hele vejen hjem til ham.

Jeg skulle have været inde ved ham onsdag. Kom sent afsted, men ved hvordan han har det med folk og aftaler, så er fast besluttet på at tage derind. Hans telefon virker stadig ikke, og han er selvfølgelig heller ikke på msn. Umuligt for mig at komme i kontakt med ham. Da jeg endelig ankommer, står jeg og ringer på døren i flere minutter. Ingen åbner og en indre bitterhed danner sig indeni mig. I stedet kører jeg hjem til Lo.
Da jeg kommer hjem, er han endelig kommet på msn. Jeg forstår stadig ingenting omkring hvorfor han ikke var hjemme. Det viser sig, siger han, at han har skrevet en besked til mig fra en vens mobil. De har været til band og vennen har forstuvet hånden. Han var nødt til at tage med på skadestuen. Han undskyldte for at jeg var kørt derind og bare havde stået der. Jeg var stadig irriteret, men hvis det er rigtigt hvad han siger, så kan han jo ikke gøre for at jeg ikke har modtaget hans besked. Men alligevel.

Han spørger om jeg ikke kan komme ind til ham nu. Altså klokken 23. I princippet så kunne jeg godt. Men så skulle vi hjem med bilen igen om morgenen og kunne ikke overskue at tage den op med min mor på det tidspunkt.
Han siger han savner mig og har brug for at jeg er der. Jeg siger at jeg ikke kan håndtere at begynder på det nu og prøver at sno mig udenom samtalen. Jeg spørger til sidst om der er mulighed for at der en plads til mig i hans seng igår nat hvis jeg ikke holder hele natten. Vidste hvad svaret var. Og med det samme jeg havde spurgt, vidste jeg det var dumt. Men alligevel går jeg hjem til ham.

Han kysser mig og siger jeg er dejlig. Og så bliver jeg betaget. Jeg bliver glad fordi han viser interesse for mig. Det lægger op til mere og det er nødt til at stoppe. I løbet af det halve år han var sammen med sin kæreste, har vi set hinanden max to gange. Første gange vi er sammen efter, skal vi ikke i seng sammen. Dette fører til en diskussion om ham og mig. Min bedukket stilstand hjalp til at var hudløs ærlig overfor ham (utroligt at der er nødt til at være alkohol med i det, for at jeg kan være ærlig!!).
Fortæller ham, at jeg er bange for at han fylder mig med lort og at han går tilbage til sin eks. At jeg ikke vil såres igen. At vi ikke har set hinanden nok til at vi pludselig kan gå i seng sammen. At jeg synes det er uoverskueligt, fordi han for to uger siden havde en kæreste og nu sidder og siger at han vil have mig. At jeg er bange for at stole på ham.
Og han bruger det trick, han altid bruger, fordi han ved, det virker. Fortæller mig hvor meget han elsker mig og spørger hvorfor han tror, at vi ikke har set hinanden det ½ år de var sammen. Hvorfor han skulle fylde mig med lort. Hvis jeg bare var en tilfældig pige, som han ville skide på dagen efter, ville han aldrig have taget den her diskussion med mig. Hvis jeg ikke betød så meget for ham, ville han aldrig have beholdt kontakten med mig og holdt fast i mig alle de gange vi har været uvenner.
Jeg er lost og aner ikke hvad jeg skal sige. Fordi han udemærket er klar over, at jeg har lyst til at være sammen med ham. Men at jeg virkelig synes, det er en rigtig dårlig idé. Jeg forstår bare ikke hvordan han kan være sammen med sin kæreste i ½ år, hvis han virkelig stadig har noget for mig. En smule fortabt. Men jeg bliver betaget, fordi han er den første jeg virkelig knyttede mig til. Og fordi jeg føler, jeg har brug for ham, for at føle mig noget værd. Selvom det oftest er ham der får mig til at føle det modsatte. Jeg undrer mig stadig over hvorfor jeg ikke kan give slip.
Jeg tvivler ikke på at han holder af mig. Overhovedet. Men jeg har svært ved at tro på ham, sådan rigtig. Alligevel holder jeg ubeskriveligt meget af ham. Uforståeligt meget faktisk. Og derfor gik jeg i seng med ham.
Fordi han siger, han aldrig vil såre mig som han ved han har gjort. Fordi han siger, han ikke vil miste mig og ikke kan undvære mig.

Bagefter lå vi og kiggede på hinanden. Han nussede mit hår og han har aldrig været så sød, som han var igår.

Men så bliver jeg gal og ked af det. Fordi han fortæller mig at han i søndags var i seng med sin eks. Og sidste onsdag, efter festen på skolen, gik i seng med en af gamle Li's veninder. Netop derfor er jeg bange for at han fylder mig med lort. Han mener selvfølgelig ikke det betyder noget, fordi vi på det tidspunkt ikke havde snakket om os to. Det er der, jeg bliver ligeglad. For, for mig, betyder der noget at han på mindre end en uge har været i seng med to andre og lige har fortalt mig en masse ting. Oven i købet er den ene hans eks, som jeg lige har fortalt, at jeg frygter han går tilbage til.
Han siger han er forelsket i mig og ikke i sin eks. Hvorfor så gå i seng med hende. Jeg forstår det ikke. Vi snakkede ikke sammen resten af natten. Jeg er stadig lettere gal.

Idag er han ved stranden med en masse venner. Men ingen invitation har jeg set. Igen bliver jeg forvirret. Og inderst inde ved jeg godt at han fylder mig med lort og slet ikke holder så pisse meget af mig. Jeg VIL bare ikke indse det.

Igår sagde han, at han ville være min kæreste. Jeg ved ingenting. For jeg kan ikke sige om jeg vil være hans. Hvis vi skal noget som helst fornuftigt (Ha! Fornuftigt?? Tsk), så er der en del der skal ændres og det ved jeg ikke om jeg kan overskue. Det tror jeg ikke.

Den eneste der ved noget som helst, er Jc. Hverken Aj. eller Li. skal vide noget overhovedet. Men som Jc. siger; Er det overhovedet det, du vil?
Og jeg ved det ikke længere. Jeg ved bare også at jeg ikke kan undvære ham. Fordi han viser interesse. I hvert fald engang imellem.

Det endte med at alligevel kun fik sovet 1 ½ time inden jeg skulle ned på skolen, hvor jeg blev modtaget af de mennesker, som havde holdt hele natten og som stadig var godt bedukket.
---

Men ja. Ellers er skolen jo slut. Kun eksaminerne mangler. Kan ikke rigtig forholde mig til at. Og kan ikke finde ud af om jeg skal tude eller le af mine fag. Dansk, biologi og religion.
Som sådan er det okay. Biologi er den jeg frygter mest, men har 24 timer. Jeg må finde en biologinørd. Religion er hurtig overstået med den korte forberedelsestid der er. Det er den sidste, så den skal bare gå godt. I dansk er der bare meget og læse. Og meget man skal have styr på. Men det skal gå godt og det kommer det også til. Ellers gider jeg ikke. (For det bestemmer jeg jo selv!!)
Det er meget mærkeligt at have læseferie. De næste par uger står den på skriftlig hvor jeg skal have styr på noter og min AT-fremlæggelse. Den er jeg også rimelig nervøs for. Men ja, det skal nok gå. :)

Må hellere stoppe inden det bliver noget roderi, fordi jeg er så træt.

Take care..